York: Han har lagt navn til

img_8946opt2.jpg

Jeg kæmper med billederne fra York Stutteri i søndags. Jeg har flere gode end jeg regnede med. Sådan er det faktisk ofte. Så det bliver ikke idag, I får indlæggene om Hingstedag på York. Det var så flot et arrangement, at jeg føler en stor forpligtelse til at gengive det så flot som muligt. Så derfor må I vente. Og jeg har siddet her meget af dagen og ordnet billeder, og nu gider jeg ikke mere, udover hovedet er ved at “stå af”. Og det var jo meningen, at jeg skulle hvile idag. Så det vil jeg gøre nu.

Som en smagsprøve får I et dejligt billede af Richard of York, som har lagt navn til York Stutteri og som har haft og stadig har stor indflydelse på galopsporten. Vi har for vores del også afkom fra ham I vores stald. Og et Derbyhåb Carpe Diem er efter ham, ligesom mange, mange andre gode heste. Der bliver puslet om denne dejlige hingst, og han har en dobbelt boks. Helt fortjent efter en fin og lang karriere.

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.