Første løbsdag – Sibelius selvfølgelig

img_9033opt.jpg
Sibelius og Mark Larsen lever op til favoritværdigheden og vinder dagens Åbningsløb 2008 skarpt forfulgt af Smart Guy og Sara Slot

Den store dejlige hest, gjorde comeback igår, og jeg glædede mig til at se ham og jeg havde bestemt, at han skulle vinde med sin faste partner Mark Larsen og så skulle Sara Slot på Smart Guy blive nummer 2, hvis det stod til mig. Og jeg fik sørme min vilje, og det er da slet ikke så tosset. Sibelius havde en dårlig sæsson sidste år, og har nu holdt en lang pause fra banen, og den har gjort ham godt. Han ser strålende ud, og beviste jo så, at det betaler sig, at give tid. Jeg har valgt at vise billeder af ham og Smart Guy her, og så får I resten på Flickr senere.

img_9027opt.jpgSara og Smart Guy gøres klar til banen af Gert Hansen, som nu hjælper sin partner Inge Mette Dejlgaard med træningen. Han har tidligere været aktiv jockey og træner

img_9029opt.jpgMark og Sibelius på vej på banen


Mark på vej i vindercirklen og bag ham ses Sara på Smart Guy


Sara på vej i vindercirklen. Foran ses Gert Hansen der tager glad imod. End ikke Sara’s varme smil kunne forvise kulden på banen igår. Vi frøs med anstand 🙁


Så skal der vejes tilbage – Mark tager det sidste udstyr af Sibelius, mens Sara er på vej til vægten

Iøvrigt skønt at se Sara i sadlen igen, og tidligere på dagen vandt hun Bob Baffert Handicap på White Pricordia. Tillykke til Mark og Sara.

Jeg kom ind i “kampen” ved starten af 4. løb. Og desværre var det noget kaotiske tilstande, der mødte mig. 2 jockeys var faldet af, og en var kommet til skade. En sad op igen, men den sidste Manuel Martinez måtte en tur på hospitalet. Det vides p.t. ikke, hvordan det går med ham, men så snart jeg ved noget, vil jeg selvfølgelig skrive det. Hans hest blev slettet af løbet.

Vores egen Lady Hjort fik en fin 3. plads i dagens første løb bag May Spirit og Cheitha.

Det var dejligt at komme på banen igen, omend vejret godt kunne have været varmere og vi ville gerne have undladt det grimme uheld med Manuel. Det giver altid en trist stemning, når sådan noget sker. Vi håber, han slipper med skrammer, men det vender jeg tilbage om.

Artikel på politiken.dk om sæssonstarten og Manuel’s uheld.

0

1 thought on “Første løbsdag – Sibelius selvfølgelig

  1. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Manuel Martinez tilbage

Der er lukket for kommentarer.