4. Løbsdag: Gab noget vejr!

img_9434opt.jpg

img_9536opt.jpg
Øverst Finish, der vrænger af vejret, omend en anden dag, og nedenfor padocken da vi nåede til Jockey Club Cup (L)

Jeg havde lige akkurat fået skrevet her, hvor godt vejret var, og alting. Jeg nåede da kun ned til Torvet (2 min. herfra), så begyndte det at regne. Ikke voldsomt, så jeg håbede, det bare lige, var et par dryp. Det håb skal jeg love for, blev skudt i sænk, så det ville noget, og inden jeg havde set mig om, så stod det ned i stænger. Jeg kunne have vendt om efter mere regntøj, men eftersom at jeg var faldet i søvn i den store stol, var jeg senere på den, end jeg troede og gad sådan set heller ikke vende om. Jeg kunne set i bakspejlet godt have nået det, og skulle også have gjort. Men at være bagklog er altid let.

De første løb drunknede i en syndflod af regn. Eftersom Finish skulle starte i 2. løb, så drunkede hans løb også. Det var faktisk der det regnede allermest. Han var fint pakket ind i regndækken, så man næsten ikke kunne se ham, udover at det som sagt stod ned i tove. Så til trods for de bedste intentioner, så opgav jeg altså at tage fotos. Jeg har prøvet at tage i sådant et vejr, og det er der altså ikke noget sjov ved, uover kameraet altså ikke kan tage vand i de mængder.

Finish kan ikke lide vand, og bløde baner. Og med de mængder der væltede ned, så udviklede det sig næsten til et vandskiløb. Vand og mudder stod dem om ørerne. Han fik en 5. plads, og det var under givne omstændigheder helt fint. Nej hvor så han ud, da han kom op, for slet ikke at tale om stakkels Cathrine. Men det er jo vilkårerne. I sådan et vejr misunder jeg dem altså slet ikke. Det er helt sikkert.

Jeg havde den fine jakke på, og havde gjort mig rigtig pæn, men det kunne jeg have sparet mig, for jeg lignede jo en druknet mus, i løbet af meget kort tid. En ting var mig, men det var jo umuligt at se, hvor fin Finish var i den styrtregn, men vi tager revanche næste gang.