Lui – et dejligt gensyn

img_6210opt.jpg

Dagen i stalden bragte et dejligt gensyn, med en gammel ven. Derriere Lui kom tilbage efter et længere ophold på landet. Da jeg hørte han kom, spurgte jeg, om jeg måtte hente ham i transporten. For jeg har jo været med ham nogen gange. Det måtte jeg. Nu var det så sådan at transporten holdt oppe bagved og ikke kørte ned i gården. Det betød, at jeg skulle gå en for mig lidt ukendt vej tilbage – bagom og forbi Walkeren. Så jeg var lidt spændt på, hvad Lui ville sige til det og om jeg skulle have bissen skruet på. Men han ikke så meget som blinkede. Han var dyden selv, og det samme, da jeg senere smed ham ud på folden. Det var hyggeligt at se ham igen, og han kunne også kende mig.