The Pledge (2001)

pledgeopt.jpg
Selvfølgelig er der også en kærlighedshistorie her, og det kvindlige element, er her Patricia Clarkson, der spiller Margaret Larsen

Forleden kunne jeg igen ikke sove, og surfede rundt på fjernsynet, for at finde noget brugligt at se. Det fandt jeg også. The Pledge (2001) med Jack Nicholson i hovedrollen. Normalt kan hans morsomme film godt blive mig lidt for meget eller lad mig sige det sådan. Jeg skal være i et specielt humør for at se dem.
Det var meget hurtigt tydeligt, at denne film, ikke hørte til den kategori, og den fangede hurtigt min interesse og da især da jeg fandt ud af, at den næsten lige var startet.

Filmen bygger på en bog af Friedrich Dürrenmatt, og interessant var det jo, at finde ud af, om denne fandtes på dansk, og det gør den, og kan lånes på biblioteket, og den hedder “Det skete ved højlys dag” (1959) – det er ihvertfald en bog, jeg kunne tænke mig at læse nu, efter at have set filmen.


En artikel om Friedrich Dürrenmatt i Berlingske Tidende


Liste over bøger skrevet af Dürrenmatt

Bogen kan ikke længere købes (udsolgt fra forlaget), men som sagt, kan den lånes på bibilioteket.

Filmen er instrueret af Sean Penn, et faktum jeg først blev klar over efterfølgende. Han var også instruktør på filmen The crossing Guard fra 1995, hvor Nicholson også medvirker.

Om man skal se filmen som Nicholson’s værk eller Sean Penns kan diskuteres. Jeg vil nok helst se fra en Nicholsonsk vinkel, hvor han absolut spiller ganske og aldeles fremragende. Jeg lagde mærke til en speciel stil i filmen, som jo så kan tilskrives Sean Penn, og der er gode virkemidler og spænding i filmen hele vejen, men samtidig bliver det også lidt for “gåen let henover” ting, jeg gerne ville have dvælet mere ved, men okay, sådan er det jo ofte. Historiens budskab ligger jo ikke der, og budskabet kommer absolut igennem, klart og tydeligt.

the-pledge02opt.jpgJerry Black (Nicholson) prøver at forklare sine kollegaer betydningen af den her tegning, som bliver en afgørende faktor i historien

Jery Black står for at skulle pensioneres, da der sker et mord på en lille pige. Han lover forældrene, at finde hendes morder. Et løfte (Pledge) der skal vise sig mere kompliceret, end han først lige troede. Der er ikke mindst problemet med, at få hjælp og opbakning fra de tidligere kollegaer, der i stigende grad, som vi kommer frem, er bange for Jerrys mentale tilstand, og hvad de mener er uhyrlige påstande. Har de ret – er Jerry ude på overdrevet, eller udfolder tingene sig bare, sådan at Jerry ikke kan bevise, at han rent faktisk har ret? Tjah, hvis du vil vide det, så må du se filmen, som jeg synes var fængslende nok til, at jeg ihvertfald blev hængende og som jeg gerne vil anbefale.

0

2 thoughts on “The Pledge (2001)

  1. Unsent – Jeg har så ikke læst bogen og jeg har ikke spor imod, at der også er lidt hyggeligt indimellem. Jeg er faktisk ikke til meget uhyggelige gysere, så jeg tror, den her var lige tilpas. Og så tiltaler tanken om en tysk film mig ikke ret meget!

  2. Faktisk burde du se den originale tyske film. Den følger Dürrenmatt’s bog bedre, og er simpelthen så uhyggelig! Og så er der jo Dr. Matthei, som er hovedpersonen. Nej, men den er så god. Den hedder “Es Geschah am Heilichten Tag”. Specielt morderens kone er uhyggelig. Og så er der ingen fesne kærlighedshistorier, men kun uhygge og Dr. Mattheis professionelle politiarbejde.

Der er lukket for kommentarer.