Det er her de seneste dage blevet klart, at hvad man går og forestiller sig, og måske havde nogen forventninger om, ikke altid holder vand. Det være de forventninger andre har til en, og man selv har til dem. Jeg synes meget ofte, at når disse ikke er blevet sagt, så går det meget ofte sådan, at man går skævt af hinanden, og det triste resultat for alle implicerede er skuffelse. Sådan en tror jeg i dette tilfælde er tilstede i begge ender. Og det var bestemt ikke, hvad der var håbet, omend jeg da synes, jeg hele tiden har meldt klart nok ud. Ikke klart nok, men har så heller ikke helt fået muligheden synes jeg. Anyway, det irriterer mig, og gør mig ked af det.

Men som altid må jeg jo vende den om, det er heldigvis kun en mindre ting i det store billede af en ellers så dejlig tid, med masser af gode oplevelser, dejlige heste, masser af væddeløb, solskin og varme i passende mængder og ikke mindst søde menneskers gode selskab. Så jeg må vel ikke klage…. eller må jeg godt, fordi jeg da også havde nogen forventninger til mig selv, som ikke helt har holdt!? Jeg kæmper, og Guderne skal vide, det ikke er let, og folk der aldrig selv har prøvet at skulle tabe sig andet end måske max. 5 kilo, har nok svært ved at sætte sig ind i det. Lad mig slå helt fast – jeg er fuldstændig klar over, at jeg ikke ser så godt ud, som da jeg var 20 – det har jeg så heller aldrig haft en forventning om. Jeg har dog en forventning og tro på, at jeg nok skal tabe de kilo jeg har for meget. Det er ikke gået så stærkt som håbet og forventet, men i det mindste går det den rigtige vej. Og nej jeg synes heller ikke, det er særlig sjovt el. rart dels at blive ældre og mere slidt og se på, og så kæmpe med det oveni – det vil jeg gerne lige slå helt fast. Samtidig er jeg altså den samme indeni!!!