Blogundren

Først Catarinas og siden både Anita’s og Mesmerized’s indlæg fik mig igang med at skrive et indlæg, der har luret i mit hoved længe

Jeg er vel, hvad kaldes “en af de nye og kan jo kun tale for mig selv. Jeg synes det er dejligt at blogge, men kan da også godt nogengange føle, at det er for pænt.

Noget undre mig, og irriterer mig ganske voldsomt. Det er at folk, skriver et indlæg om INGENTING og fordi det er “de rigtige” blogge – åbenbart? (sådan føles det efterhånden), så falder samtilige i svime, og vedkommende får Guderne ved kun, hvor mange kommentarer, hvorimod vi andre, kan skrive et “rigtigt” indlæg, der handler om noget, uden der sker en dyt, og såmænd også de mindre dybe. Det er jo ikke fordi folk ikke læser med ovre hos mig, men det lader til, at det er forbeholdt nogen ganske bestemte blogge at få kommentarer og hvorfor det er sådan, ved jeg ikke, da jeg fra mange, mange sider får at vide, at min blog er god. Og dét irriterer mig. Men derudover nyder jeg min blog og har ikke tænkt mig at stoppe.

Jeg har overvejelser hele tiden om, hvorvidt jeg skal skrive dette og hint, og om jeg skulle have “mere bid” og mod som efterlyses. Jeg har intet imod strikkeopskrifter, og kaffekopper. Slet ikke, men når det kun er det, så bliver det nok for meget, og alle er en klon af hinanden mere el. mindre til tider. Man kan sandelig sagten komme til at føle sig udenfor, når man ikke har et el. flere børn og ikke er den store strikke el. hæklehaj. Jeg vil gerne, men om jeg når så langt må vise sig. Og jeg skal jo (synes jeg) så netop heller ikke være en klon af alle de andre, men være mig. Og det er jeg så også, men jeg kan nogengange undre på, hvorfor jeg bliver skippet i den grad i forhold til alle andre. Der er siger og skriver sådan ca. 3-5 personer, der jævnligt smider en kommentar her, og så nogen endnu sjældnere. Og det er ihvertfald ikke, at jeg ikke ligger kommentarer hos mange af dem, jeg kunne ønske fra, for det gør jeg, og synes endda jeg er flittig til at kommenterer hele vejen rundt, omend jeg selvfølgelig heller ikke kommenterer, uden at have noget at sige. Min pointe er bare, at jeg ved, jeg skriver lige så interessant, el. uinterssant (vælg selv), som mange andre, hvor kommentarerne flyder ved mindste vink, så derfor min undren….

Og lad nu være at sige, at det hele handler om heste, for det gør det meget langt fra, selvom, jeg da godt ved, at det også fylder i landskabet. Jeg har ikke tænkt at holde op som sagt, tværtimod, men jeg har faktisk tanken, at noget af galopstoffet skal over på en anden blog, med andet navn. Og nej, jeg blogger ikke for at få kommentarer, men jeg kan dælme godt undre mig, og det er vel tilladt…. Også uden at nogen skal komme med tudekiks og andet “sjovt”, for det handler om, at “bolden blev kastet” til nogen refleksioner, og her er mine, hverken mere el. mindre!

Det var meningen, at jeg skulle have en afstemning her på indlægget, men jeg kan ikke få det til at virke, men læser du med, kan du jo skrive en kommentar om du synes, det er en god ide at skille lidt mere ad.

0

12 thoughts on “Blogundren

  1. Leif – Tak for dit indput, det er også min egen tanke. Når det er sagt, så hører jeg gerne andres mening om det!

    Anita – Helt iorden og tak for du lige gad sige det 😉

  2. Jeg vil bare sige, at jeg har læst dit indlæg og kommentarerne til det. Jeg har også genlæst det tidligere indlæg, som Catarina henviste til, og med dét i mente, så har jeg egentlig ikke andet at sige, end hvad der allerede er blevet sagt. Af både andre og mig selv…

  3. Jeg tror, at det ville være en god idé med en særskilt “hesteblog” og så bare drypvise hesteindlæg på din primære blog.

  4. Therese – Man kan sagtens skrive om “ingenting” og aligevel generere 20 kommentarer, det er set ofte, og det er der, jeg ikke forstår, hvad der sker, når jeg så endda stiller et direkte spørgsmål og ikke en gider svare mig. Men som sagt andetsteds, så har jeg tænkt mig at fortsætte som altid, dog har jeg overvejelsen om, evt. at flytte noget af hestestoffet. Vi ser, hvad der sker.

    Pernille – Nej længere er den ikke, og så bliver det også sådan. Der var bare reflektioner over blogland, og det her var så mine, men jeg synes faktisk, at det fungerer fint for mig som det er, og jeg synes også, jeg er varieret i mine skriverier, så det er kun det nævnte, der kan give årsag til refleksioner hos mig. Og nej du skal kun sige noget, hvis du føler for det – helt klart!

    Anonym – Blogen her er ihvertfald IKKE forbeholdt bloggere. Alle kan lægge en kommentar, og det er du også meget, meget velkommen til. Det er da ligemeget om man selv har en blog, hvis man føler for at smide en kommentar, så gør det endelig.

    Marianne – Jamen det gør jeg også – helt sikkert, og du er jo sød til at smide en hilsen 😉

    Randi – Jamen det er jo netop fordi, jeg ikke ved, om det er en god ide, at jeg spørger. Jeg vil selvfølgelig kun dele op, hvis jeg føler for det. Men på flere planer, kunne det være praktisk, at have et site til det for sig selv og give nogen flere ufoldelsesmuligheder på den front. Jeg tror, du har ret i, at der er mange årsager til at lægge kommentarer, som du er inde på. Jeg tror også på, at det måske kommer lidt mere med tiden, men som du siger, det er nok en spekulation, der ikke er værd at begynde for meget på.

    Catarina – Jo det har lignende karakter, det har du da ret i, men det må jo så bare være fordi, jeg stadig undre mig….

    Leif – Hm, jamen det er jo lige netop derfor, jeg har tanken, at jeg skulle dele bloggen op, således at hesteindlæggende delvist får en egen blog. Så det synes du så er en god idé? Jeg kan ikke udlukke hestene helt herfra, el. dagene i stalden, for det er det jo for stor en del af mit liv til.

    Margrethe – Margrethe, jo det skal der helt sikkert, og det var sådan set heller ikke, fordi jeg ikke synes det engang imellem kan være okay, at skrive om “ingenting”, og det kan jo så være meget individuelt, hvad der opleves som sådan. Jeg kommenterer da også på de indlæg, så det er da ikke nær det.

  5. Jeg synes, det er rart at komme et sted hvor emnet er varieret. Hvor der blir skrevet om lille pusser, om en avisoverskrift som kommenteres, om sejlturen, om søndagsafslapning osv. – en blandet landhandel. En blog som er “ensporet” tiltaler mig overhovedet ikke.
    Er bloggen velskrevet er det fint, men vi er jo ikke alle så velformulerede – og det synes jeg heller ikke gør så meget.
    Nogle indlæg er ikke så “dybe”, men det blir det næste måske. Og det skal der jo være plads til

  6. Personligt skriver jeg på min blog for at give primært familie, venner og andre interesserede en mulighed for at få en indsigt i, hvad der dels foregår i mit liv og hvad jeg har en mening om i forhold til samfundet og verdenen omkring mig.

    Jeg vil meget gerne have kommentarer og feedback på, hvad jeg skriver og komme i dialog – specialt, hvis det er et emne som jeg brænder meget for eller som der er lidt “sprængfarligt” 🙂

    Men som andre også har tilkendegivet, så tror jeg at man skal lade være med at tro, at antallet af kommentarer (eller manglen på samme) er lig med, at folk ikke syntes om en blog. Det afhænger trods alt alt for meget af, hvor interessant en læser synes en blog/et indlæg er, om der er for mange indlæg som ikke helt passer “målgruppen” man måske gerne vil i dialog med og at relevante indlæg drukner i mængden, tid o.s.v.

    I en periode da jeg var forholdsvis ny blogger, skrev jeg ufattelig meget om golf, både fordi jeg havde tid og lyst til det på det tidspunkt. Men det blev til meget få kommentarer på disse indlæg og jeg tror at det var fordi, at det blev lidt lige som med dine hesteindlæg: Der er rigtig mange og det gør, at man måske overser et andet interessant indlæg, som man gerne vil kommenterer på.

    Dermed siger jeg ikke, at du bare skal skære ned på dine mange hesteindlæg, for du skal selvfølgelig skrive om det hjertet er fuldt af. Omvendt skal du må også bare “leve med”, at de mange hesteindlæg gør, at nogle der engang imellem kigger forbi din blog, mere ser den som en “hesteblog” end en generel blog. Dermed bliver antallet af kommentarer måske også derefter.

    For mit eget vedkommende kom det helt af sig selv, efter som jeg over en periode fik meget mindre tid til at skrive indlæg i. Dermed skar jeg ned på det tidligere meget stort antal indlæg om golf, for her virkede det som om at jeg skrev for “døve ører/øjne”. I bund og grund tror jeg, at den beslutning har gjort, at jeg nu kommer i “bedre dialog” med flere læsere og skaber debat omkring mere generelle emner.

    Anyway, just my two cents – use it or lose it :)>-

  7. Jeg mener også at du selv skal føle efter om det føles rigtig at dele stoffet op eller ej. Du skal ikke gøre det for at please læserne, men fordi du selv synes det er en god idé. Jeg springer hesteindlæggene over, men det er jo mit valg 🙂

    Ang. kommentarer, så kan man bare ikke sammenligne to teoretisk set ens indlæg på to forskellige blogs. Antallet af kommentatorer afspejler mange ting – antal læsere i alt, vanemønstre, om det er en blog man besøger dagligt eller kun engang i mellem, “modetendenser” i blogverdenen, om andre indlæg på den blog har fået et følelsesmæssigt engangement frem i læseren eller ej, hvor længe har den eksisteret og sikkert en hulens masse andre ting.

    Jeg har forlængst opgivet at spekulere over hvad der genererer kommentarer eller ej 🙂

  8. Man skriver vel hvad man har lyst til på sin blog – også kan folk læse med eller ej. Jo vist det er rart at se der er mange der klikker ind på bloggen og kommentarer er da også rare, men bloggen skriver man vel for siden egen skyld – især når det er privat blog. Så al den her snak omkring man skriver det rigtige eller ej forstår jeg ikke helt.

    Skriv hvad du har lyst til Deborah – Jeg læser hvad der kommer i min rss-reader 😉

  9. Du skal da helt sikkert bare skrive om lige nøjagtig det der falder dig ind – og er det heste der er på menuen den dag, jamen så er det heste du skriver om – længere er den vel ikke??

    Jeg skal da blankt indrømme – som flere andre af dine læsere vist også har sagt – at jeg springer langt de fleste af dine hesteindlæg over. men du har da så mange andre ganske relevante indlæg, som jeg læser med stor fornøjelse.

    Det betyder så ikke at jeg altid synes at have noget at sige til det og som du siger, så er der ingen grund til at kommentere, når man ikke har noget at sige, vel? 😉

  10. Følger din fint velskrevne blog – jeg kommenterer bare ikke, da jeg ikke selv har en blog. Syntes måske, at det mest tilhører de som har en blog. Jeg tror, at der er mange som har det på lignende måde, selv om de måske havde lyst til – en gang imellem at læggge en kommentar til dine skrevne ord.

  11. Hmm. Jeg tror det må være meget individuelt om man synes at folk skriver om “ingenting” som du siger. Jeg tror ikke at man skriver om ingenting, hvis folk kreditterer med 20 kommentarer 🙂
    Jeg deler ikke blogge op i hvilke der er “de rigtige” og ikke. Men jeg tror også at man får opbygget sig en trofast flok læsere, når man har 5-6 år på bagen som daglig blogger.

    Du skal endelig ikke lave om på din blog, den afspejler jo dig som den du ér, og den er jo som den er fordi du nyder at skrive den. Og så kan man jo enten kommentere eller lade være.

Der er lukket for kommentarer.