Lettelsen er til at tage og føle på!

Jeg har faktisk været rigtig, rigtig ked af det, og gjort mig alverdens bekymringer og dårlige tanker i forbindelse med, evt. at skulle være “jaget vildt”, fordi nogen bilder sig ind, at man er syg for sjov.

Gudskelov er der nogen, der ikke er med i den aftale, og så er flertallet væk, og min tro på retfærdighed kan genoprettes. Jeg er sikker på, vi er mange der ånder mere end lettet op, og for hvem tryghed og ro er helt afgørende faktorer for, at vi kan have et tåleligt liv, selvom vi er syge!

0

11 thoughts on “Lettelsen er til at tage og føle på!

  1. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Hjemmelavet er nu bedst

  2. Helle K. – Det kan jeg godt forstå, sådan havde jeg det også. Da jeg så det, havde jeg det sådan, at jeg ville ønske, jeg ikke havde set det.

    Ifølge der hvor jeg var i arbejdsprøvning, er der mange, der forsøger at snyde…. Men forgyldt, nej det er da langt fra! Med lidt omhu kan man klare sig, men heller ikke mere.

    0
  3. Jeg lod være med at forholde mig til det – det kunne jeg slet ikke overskue.
    Hvem har overhovedet lyst til at snyde med pensionisttilværelsen – vi lever da ikke fedt eller noget. Det er jo ikke sådan, at man bliver forgyldt.

    0
  4. Jeg synes det er grusomt forfærdelig synd for de, som 100% reelt har hårdt brug for at få ro i både krop og sjæl med en evt. førtidspension og så ikke kan få det, fordi der idag er så umenneskeligt meget “trækken rundt i manegen”.

    Det er der nu, for at luge ud, men det undrer mig ikke overhovedet, hvis dét, I blev så lettede over, skal komme til at ramme fremtidige førtidspensionister en skønne dag. Kald mig bare pessimist, men jeg tror det.

    Stakkels dem, siger jeg bare!

    0
  5. Holme – Jo, selvfølgelig skal dårlige elementer “luges ud” helt sikkert, for det skal kun være de som retmæssigt skal have, der får. Men lad mig fortælle dig, som systemet er nu, så bliver de allerede sorteret fra. Da jeg var i arb. prøvning var de kede af at udsætte mig for det, men som de sagde, så var de godt klar over, at jeg ikke kunne, men der var vitterligt nogen som prøvede at snyde systemet, forstå det hvem der kan. Jeg tror oprigtigt på, at de som skal sorteres fra, bliver det allerede nu. Og jeg har trods alt været igennem “møllen”. Du træder ikke mig over tæerne, men du udtrykker dig kun, som folk der netop intet kender til, hvad vi der møder systemet udsættes for, og jeg lover dig, det er ikke småting. Ikke mig personligt, da jeg havde en ret let sagsbehandling og blev behandlet rigtig fint (hvis nogen læser med – Tusind tak for det), men jeg har dælme hørt mange helt forfærdelige historier. Hvis man skal sorterer, skal det dælme gøres ret effektivt hutigt, så det går så lidt muligt ud over os, der vitterligt ikke kan l-)

    0
  6. Jeg kender ikke meget til sagen, så jeg tager mine forbehold.
    Men jeg kan måske godt forstå at der er tvivl om hvorvidt alle førtidspensionister faktisk er syge. Jeg ved udmærket godt at du, Deborah, hverken faker eller et noget grænsetilfælde og at du absolut har ret til førtidspensionen.

    Men der er jo mennesker som vil gøre hvad de kan for hæmningsløst at sutte på systemet, hvilket både tærer på statskassen (vores fælles penge) og som samtidig skaber mistillid til de mange mennesker, som på den ene eller den anden måde modtager deres retmæssige hjælp. Her tænker jeg især på visse grupper af unævnelige, som i dag koster os milliarder hvert år.
    Ville det ikke være rimeligt hvis man lugede disse mennesker ud, så der både ville være mere til de som reelt havde brug for det, og mere tillid til at systemet virkede efter hensigten?

    Jeg håber ikke jeg har trådt nogen over tærene, men jeg synes den betragtning skulle med.

    0
  7. Puuuha, jeg er stadig så hudløs efter 10 års gang i systemet, at jeg tudede da jeg hørte det forslag i radioen…. DET kunne jeg bare slet slet ikke overskue. Jeg er dog lettet over at det ikke vinder de helt store flertal og at det ikke ser ud til at dem der allerede er førtids, ikke skal rammes….

    0
  8. Trusru – Det er ingen hemmelighed, at jeg altid har stemt til højre for midten, men at være liberal betyder også i mit hoved, og har altid før gjort at man kærede sig om de svage, gamle og syge. Det gør det åbenbart ikke længere…. Det er dælme trist Dem der gerne vil arbejde, kan jo allerede gøre det, og må tjene op til 22.000,- kr. om året. Følte man, at man kunne, er der altså stadig muligheden for selv at opsøge kommunen med henblik på et fleksjob el. hvad har vi. Det kan godt være, vi er syge, men vi kan altså godt tænke så langt, skulle det være. Og kan vi ikke, skal vi da slet ikke ud på arb. markedet! 🙁

    0
  9. Det kan jeg godt forstå at du har følt, det er også et besynderligt menneskesyn de har lagt for dagen i det forslag.. Godt det ikke blev til noget.. Tsk. tsk.. Velfærds Danmark..

    0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.