Hengemt til rette tid

Jeg kan ikke lide den…. følelsen af, at savne en. Ikke nødvendigvis en konkret, men det er jo som regel. En der kommer og vækker for længst hengemte følelser, længsler og drømme i en. Nogen man ellers havde gjort sig umage ikke for at glemme, men i det mindste gemme til rette tid.

Problemet er, at det ikke altid er den rigtige person, der kommer forbi og at følelserne ikke altid lader sig hengemme til rette tid. De popper op, når der bliver trykket på de rigtige knapper – og timingen kan være rigtig dårlig. Pis! Jeg vil i den grad gerne have noget timing, der holder nu, for det andet har jeg dælme haft nok af synes jeg – gad vide, om der er nogen, der lytter…

0

3 thoughts on “Hengemt til rette tid

  1. Randi – Tak for hilsen Randi. Man er jo faktisk heldig, hvis man har dem, for det betyder, at man har ladet sig berøre dybt, og det er jo sådan set godt, at man evner det. Men timing og mange andre ting, kan være dårlig…. Også Kram til dig

    Allan – Tak for din hilsen. Rigtig hyggeligt, at du læser med. Nu var det altså ikke det, det her handler om. Det handler om en anden, længe, længe før, “der var tænkt” på dig. At du kunne og kan berøre mig er helt og ganske vist, og noget jeg vist ikke behøver “skære ud i pap”.

    Så det var ikke dig, der skræmte mig og jeg bliver sådan set kun glad for, du kigger forbi både her og der. Også kram til dig.

    0
  2. Uha – jeg troede ikke, at noget så uskyldigt som at kigge forbi i din profil på chatten (uden at skrive noget) kunne være dårlig timing.
    Sorry – jeg skal bestræbe mig på at undgå at skræmme dig en anden gang.

    0
  3. Mon ikke alle har mindst én person fra sin fortid som kan vække den slags i én – på de mest forkerte tidspunkter. Jeg har i hvert fald – og det er øv, når det sker 🙁
    Kram herfra til dig

    0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.