Jägersro – Sejrrig Schistl


Zuperzebranzozo her med Cathrine Weilby, da de vandt Lyngby Taarbæk Kommnunes Ærespræmie – idag havde den 16-årige Shane Karlsson i sadlen

Der var galop fra Jägersro, og eftersom jeg alligevel lå her og blomstrede, så kunne jeg lige så godt følge slagets gang. Der var jo både jockeys og heste, jeg kender med, omend der også var mange jeg ikke kender. Men så fik jeg udvidet min horristont, og det er vel godt nok. Selvfølgelig håbede jeg på gode resultater for de danske deltagere. Her lidt om, hvordan det så gik. Sådan generelt var det “de unge fløse’s” dag om man så må sige. De er fremme i støvlerne de unge gutter, men det er jo godt. Vi skal have nogen til at tage over, når “de gamle” ikke kan el. vil længere.

Bl.a. blev det til 5. sejre for brasilianske Rafael Schistl, der da gik helt amok idag. Udover ham rendte Martin Rodriguez med 2 sejre og så fik Shane Karlsson sin 2. sejr overhovedet på Zuperzebranzozo. Når vi så er færdige med at rose de unge, så fik Nicholas Cordrey to 1. pladser og en 2. plads, og Cathrine Weilby som jo også hører til de unge to 2. pladser.

Første løb var var Maidenløpning over 1200 m, som blev vundet af Martin Rodriguez på Nice and Rough, der klart var “rough” idag, den vandt med mange længder foran Sharm El sheik og Cathrine Weilby og Daring Dancer og Niclaj Stott.

Næste løb var over 2400 m, og det tog Nicholas Cordrey sig af på Shadows Fall, lige fulgt af Miss Angélique og Nini Westerlund og DrMcdreamy og Rafael Schistl.

Endnu en sejr til Schistl her i Kelsolöpning over 1200 m i sadlen på Pribot, efterfulgt af Cathrine Weilby på Skan Skan og Martin Rodriguez på Nerion.

Egentlig var Cajun Pepper og Nicholas Cordrey favoritter her i Dubai Millenium Löpning over 1730 m og længe så det da også ud som om, det skulle gå meget godt, indtil lige netop Rafel Schistl kom som den berømte overraskelse, og vandt på Wendover Willie foran Del Piero og Manuel Santos og Boss og Gustavo Solis.

Stig Holm’s Memorial over 1600 m var Nicholas Cordrey’s med Kilcoona, før Manuel Santos og Cherokees Smoke, og Manuel Martinez og Lady Star Line.

Scania Sprint 1200 m var interessant for mig i forhold til dels Lady Lily og Belvedere, som jo kommer herfra. Lady Lily sluttede til trods for Rafael Schistl i sadlen næstsidst, hvorimod Cathrine Weilby og Belvedere fik en 4. plads. Så helt ringe var det ikke. Løbet blev vundet af Rebecca Colldin på Zoogina Zaid, foran Nicholas Cordrey og Solvana og Puggy og Manuel Santos.

I Sea Bird Handicap II over 2650 m ville jeg jo gerne have set Fado med Mark Larsen gøre en bedre figur end tilfældet blev – og der var da også på forhånd større forventninger til ham, end tilfældet blev. Sådan er det, men han og Manuel Santos på Envollee tog længe teeten og det blev åbenbart for hårdt til sidst. Løbet blev vundet af Eliara og Nini Westerlund foran , Irish Smile og Manuel Martinez, og Martin Rodrigez og Liger.

I Skänske Fältrittningsklubbens Jubiläumslöpning (L) 2400 m var der flere muligheder åbne, blandt dem en af mine andre favoritter Django med Mark Larsen i sadlen. Det var ikke Django’s dag og han sluttede sidst. Jeg håber, han er okay for det var godt nok skuffende. Løbet blev vundet stort af Luca Brasi, der overhovedet ikke var til at skyde igennem – og han blev redet af – you guessed it – Rafael Schistl. 2 i mål var Chineese Mandarin og Nicholas Cordrey (de vandt jo SOC i år) foran Manuel Martinez og Golden Metalimo.

Næste løb var over 1600 m, og den eneste hest sådan lige kendt på dansk grund var Grimson and Gold, der sluttede 3. med Nicolaj Stott i sadlen. Løbet blev vundet af Mr. Dark Wolf og Rafeel Schistl, foran Mummy’s Lodge og Annelie Holstenius.

img_4822opt.jpg
Her ses skønheden Fado med Manuel Santos på ryggen – Yodl er så vidt jeg kunne se, nøjagtig lige så smuk

Falcon’s Choice og Rafel Schistl tog næste sejr over 1730 meter, foran en af de lækreste heste, jeg længe har set. Mit mundvand kom på overarbejde, og jeg håber, at den også kommer på Klampenborg senere hen. Den hedder Yodl og blev redet af Mark Larsen. Den har samme mor som Fado v/Be My Chief – Mondschein, men har så Singspiel til far. Den er ejet af Chess Racing og trænes af Caroline Strømberg. Vi kan roligt konstaterer, at Benny Andersson og jeg har samme smag i heste ;-). Hvis jeg endelig skulle anke over noget, så er det navnet, som jeg godt synes, kunne have været meget bedre, til så fantastisk en hest. Efter Yodl kom Martin Rodriguez og El Masir.

I dagens næstsidste løb over 1200 m skulle Rafael Schistl have været til start på Derby Dream. Den fandt åbenbart, at nu havde han kørt nok med klatten, så den spurtede fra start UDEN Rafael og tog næsten en helt omgang inden den blev fanget, og således udgik. En anden hest ville ihvertfald ikke til start og udgik også – Foreforahero, som Manuel Santos skulle have redet. Løbet blev således vundet af Shane Karlsson på Zuperzebranzozo og de ikke bare vandt, de vandt overbevisende, foran Annelie Holstenius og Pomme de Terre og Nini Westerlund og Aragon Ibson.

Dagens sidste løb – September Sprint over 1200 m, fik Martin Rodriguez lov at tage sig af på Premiere, foran Manuel Martinez og Senterica og Anette Svensson og Irish Blue.

Mange løb at komme igennem, men når man som jeg elsker at se galop, bare dejligt, og især når jeg ligger syg her. Så er et jo skønt.

3 thoughts on “Jägersro – Sejrrig Schistl

  1. Pingback: Deborah’s» Blogarkiv » Rettelse vedr. Shane Karlsson

  2. Benedicte – Jo det gjorde han 3/8 har jeg lige fundet ud af, så det må jeg lige rette 😉 Ja det var en begivenhedsrig dag og gode løb synes jeg. Og Louise blev 4. i det norske, hvilket også må siges at være okay tror jeg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.