Så flyt dog (2006)


Sarah Jessica Parker og Matthew MCconaughey som Paula og Tripp

Jeg lå jo alligevel her og “sumpede” igår aftes, og jeg surfede rundt på det lille TV, og synes ikke, jeg lige fandt noget, indtil jeg dumpede ned i et kvarter inde i den her film “Så flyt dog“. Det var fint nok at samle op på den, og især fordi den var med 2 af favoritterne og en trejde næsten-favorit. På Engelsk hedder den Failure to Launch og den handler om Tripp (MCconaughey), der i en alder af 35, har besluttet at det at bo hjemme hos mor (Kathy Bates) og far (Bradshaw), er en ganske fin løsning, han ikke ser nogen som helst grund til at lave om på. De er så ganske bestemt ikke enige, og hyrer en proff (S.J. Parker) til at hjælpe med at løse problemet. Det går også næsten efter planen, faktisk lidt for godt … indtil!

Mere vil jeg ikke sige, andet end at jeg mit ultradårlige humør til trods, skraldgrinede flere gange i filmen, og var i bedre humør efter at have set den. Det er et helt forudsigeligt plot, men fint spillet af alle implicerede, og den er ikke mere, end den giver sig ud for. En romantisk komedie, med absolut vægt på det komiske. En hyggelig og sjov film, der bestemt er værd at se, hvis det er sådan en, man er ude efter. Og som sagt før – man skulle være lavet af gasbeton for ikke at kunne tilbringe 97 min. i selskab med helt uhyggeligt lækre Matthew MCconaughey! 😉


Matthew Mcconaughey i et af meget få alvorlige øjeblikke i filmen

0

2 thoughts on “Så flyt dog (2006)

Der er lukket for kommentarer.