På apoteket – for meget informeren

Her fornyelig var jeg på Apoteket. Det hænder med jævne mellemrum, og som regel er det for at hente ting, jeg har fået i flere år. Desuden er jeg (også desværre) en meget erfaren patient og ikke mindst medicinbruger, og er der noget, jeg er i tvivl om, så kan jeg godt finde ud af, at spørge min læge el. på apoteket.

Det er blevet “in” at de jo endelig skal informerer folk koste hvad det vil. Det uanset om man har bedt om det eller ej. Nu kan lægemidler være mere el. mindre intime og personlige (jeg synes iøvrigt aldrig det rager hele apoteket, hvad jeg indtager/bruger).

Jeg stod for at skulle hente, noget rimlig privat, og den her assistent begynder så at udspørge mig, om hvor ofte jeg tager det her. Det svarer jeg hende på, men lader forstå, at jeg ikke ønsker at debatterer det yderligere ved måden jeg svarer på, uden at være monster uhøflig. Nu er det lige sådan, at det her middel jo ikke kan fås uden recept, og jeg ville jo ikke være der efter det, hvis ikke lægen havde godkendt, hvor ofte jeg skal tage det. Jeg gider dælme ikke skulle stå og forsvare mit indtag overfor apoteksassistenten, når lægen har sagt god for det. Find dog for hulen lige blondekanten og stik en finger i jorden INDEN i kaster jer over folk. Argh – jeg kan blive helt vildt irriteret. Hvis og når jeg skal bruge vejledning/gode råd, så skal jeg nok spørge!

Jeg ved ikke om hende her, var et ekseptionelt dårligt eksempel, for jeg har heldigvis aldrig oplevet noget så tumpet og irriterende før, og håber ikke, jeg kommer til det igen. Har du også været udsat for at få stoppet “gode råd” ned i halsen, uden at have haft det mindste brug for dem el. endsige lyst til dem?

0

6 thoughts on “På apoteket – for meget informeren

  1. Trusru – Jeg fandt lige et link til mit lokale apotek, og nu har jeg sendt dem en mail, med linket til dette indlæg og iøvrigt kort skrevet, at jeg følte mig overfaldet, og det er der ingen grund til. Måske dit apotek også har en hjemmeside med mail?

  2. Trusru – Jeg fandt lige et link til mit lokale apotke, og nu har jeg sendt dem en mail, med linket til dette indlæg og iøvrigt kort skrevet, at jeg følte mig overfaldet, og det er der ingen grund til. Måske dit apotek også har en hjemmeside med mail?

  3. Enig..! 🙂

    Måske skulle man til at sige fra lige når ekspeditionen går i gang..
    “Hej, jeg hedder person nummer xxx, jeg ønsker ingen vejledning med mindre jeg selv spørger om det… kan du acceptere det?” Hmm, måske virker det!!

  4. Ja de skal ikke være moralens vogter overhovedet. De skal give den information man beder om. Resten får man jo af sin læge, når han skriver medicinen ud. Man tager jo ikke medicin for sjov!!! Næste gang har jeg besluttet mig for at sige noget! Jeg vil simpelthen ikke finde mig i det.

  5. Haha, uh ha den kender jeg godt den problemstilling.. Jeg kommer også ret tit på apoteket og jeg har været ude for ret så mange af den type du beskriver.. Men ok, nogle kan også være meget diskrete.. Det oplevede jeg f.eks. i går, hvor hun absolut intet sagde. Ellers plejer jeg at få moralprædiken, “Du må ikke køre bil samtidigt”, “Er du klar over at du kan blive afhængig”..

  6. Det er fint at de informerer folk – men det kan meget blive for meget. Jeg bryder mig ikke om at stå og svare på personlige spørgsmål – bare det at skulle stå og sige mit cpr. nr. er irriterende så jeg finder altid mit sygesikringskort. Jeg har det fuldstændig på samme måde som dig – jeg skal nok spørge hvis jeg er i tvivl 🙂

Der er lukket for kommentarer.