I den grad ufedt

At komme hjem forleden og opdage et af de der ansigtshår, der lever deres eget liv, og bare dukker op ud af det blå, stikke ucharmerende ud fra min hage – Argh, jeg hader dem. Alt blev eliminieret af den slags, og jeg var rød og skrabet af pincettens hærgen. Jeg har de her grove sorte hår, der enkeltvis viser deres tilstedværelse på min hage. Dem på hagen er ikke de værste, og der er vist kun to. Dem under hagen er værre og de er meget svære at få fat på. Vi taler måske 6 hår ialt, men meget grove og meget grimme, og jeg hader dem.

Jeg må altså finde en, der kan fjerne dem permanent, men jeg er bange for, det er en kostelig affære. Men gøres skal det. Hvad har dem som har mødt mig ikke tænkt. Problemet med den slags er at de jo skal vokse ud, før man opdager dem, og så er de allerede monsteruskønne. Jeg må simpelthen tjekke dagligt. Suk! Den oplevelse ønsker jeg ikke igen 🙁 Det var faktisk Pia, der inspirerede til dette indlæg, for hun havde et om noget lignende her fornyelig.

0