Galopfotos af Christina Højelse


Christina’s foto af Chineese Mandarin efter han havde vundet Skandinavian Open Fotoet er brugt med tilladelse og må ikke kopieres

Jeg kendte ikke Christina før vi begyndte at sludre nede på banen. Vi styrtede jo rundt begge to for at få nogen gode billeder. Og så står man jo ofte samme sted og hænger 😉 Så faldt vi i snak, og det er vi så fortsat med, og det er faktisk vældig hyggeligt. Christina har det kamera og de objektiver, jeg gerne skulle have SNART. Dette ses også i hendes fantastiske fotos. Da hun har været meget flittig også, er det jo blevet til en del fotos også. Og dem kan du se lige her eller du kan klikke på fotoet.

Jeg kunne have valgt, hvad som helst som reklame for Christina’s fotos, men så snart jeg så det her, var jeg bare solgt. Det skriger sådan set ikke Galop, men hesten er simpelthen i centrum, og så er han indbegrebet af smuk fuldblod synes jeg. Men som sagt, det er meget langt fra at være det eneste meget flotte fotos, så kig ind. Og da Christina som andre også skal lave andet end uploade fotos, er hun også lidt bagud, så der kommer hele tiden flere. Det er rart med noget at kigge på her i vinter. Christina har også været sød og donerer fotos til Finish side, hvilket jeg er meget taknemmelig for. God fornøjelse!

0