Desperation og Dr. Jan

Som jeg nævnte igår, har jeg været lige ved at gå i selvsving over det her helbred. Noget kan der intet gøres ved, det må jeg leve med. Andet kan forbedres en smule – det forsøger jeg, alt hvad jeg formår. Og andet kan der godt gøres noget ved, og herfra set gælder det altså om at eleminerer, alt væk der kan luges ud.

Altså greb jeg knoglen og ringede til Dr. Jan idag og måtte fortælle ham, at jeg egentlig havde det dårligt mest med atributterne og at jeg under ingen omstændigheder ville kunne holde ud, sålænge som det vil vare før kæmpenatlysolien virker – 3 mdr.!! Han ville gerne have syn for sagen – igen, så jeg trillede afsted og var oppe hos ham idag. Han kunne godt se, at det slet ikke holder. Så nu har jeg fået recept på et middel der egentlig er mod Parkinsons sygdom, men som altså også virker for det her problem. Det koster en national formue, men til gengæld hjælper det næsten med det samme. Til gengæld er det ikke noget nogen af mine lokale apoteker havde på lager, så det er bestilt hjem og kan hentes imorgen tidlig. Så håber jeg, det hjælper. Det i sig selv, ville da hjælpe på humøret.

Måske jeg skulle tage en tur i stalden imorgen. Hestene har altid god indflydelse på humøret. Og det kan hånden vist godt tåle nu, hvis den er pakket godt ind. Det minder mig om, at jeg skal have den i sæbevand….

0