Julegaveønske – nye bryster

Nå, nu fik jeg da så det her medicin – Parlodel. Lægen havde jo meddelt, at det kostede en mindre formue, men med tilskud var det knap “en hund”. Den ser det så også ud til, at jeg kan kyle direkte ud af vinduet. Når jeg læser indlægssedlen på det her skidt, hvilket jeg først gjorde EFTER, jeg havde spiste en halv pille, så bliver jeg altså helt bleg! Man skulle tro, det var det rene gift – er det måske også.

Faktum er, at bare en halv pille, som jo kun er halv start dosis to gange daglig, gav mig kvalme og så sejlede jeg iøvrigt rundt. Så meget at jeg skyndte mig i seng, for så kunne jeg da ingen steder falde. De fleste dropper det her medicin netop p.g.a. bivirkningerne, hvoraf det her kun er to af dem. Der var flere andre “muntre” hvor de kommer fra. Så jeg kan vælge pest el. kolera nu og så vælger jeg trods alt pest, selvom det er møgubehageligt og gør mig i dårligt humør. Så jeg kan dog fungere – det kan jeg ikke med kvalme og dejsende omkring!

Så skal jeg have nogen hjælp for det her meget irriterende problem, så må jeg forlade mig på kæmpenatlysolien, som jeg selvfølgelig vil fortsætte med i håb om bedring den vej. Det kan bare tage et par mdr. endnu. Jeg synes næsten det mest ubehagelige er, at ingen kan fortælle mig, hvorfor “babs og nutte” ter sig så aparte – gid de dog ville stoppe, bare sådan helt af sig selv…..Julegaveønske – anyone?

0

5 thoughts on “Julegaveønske – nye bryster

  1. Marian – TUSIND tak for svar! Det er dejligt at høre fra en der har prøvet det. Så føler man sig knap så alene 😉 Nej det er jo så også det lægen siger, at det er den spæde begyndelse. Hvis jeg ellers havde haft en livmoder, ville jeg formentlig have haft blødningsforstyrrelser også, men da jeg ikke har det, har vi ikke det, at måle på.

    Jeg håber også natlysolien kommer til at hjælpe lidt, for det er godt nok træls. Igen tak for, du skrev om din oplevelse. Det er en stor hjælp, bare det at høre lidt fra en anden.

  2. Ja, jeg havde nemlig samme problem. Det stod på fra jeg var 45 og frem til i år – hvor jeg altså blev 47 – og det var det første tegn på, at jeg var ved at nå overgangsalderen. Jeg er jo ikke professionel, og ved så ikke, hvor følsomme de tests er, men måske det kan være svært at fange, når det bare lige er den spæde begyndelse.

    Håber, at kæmpenatlysolien kommer til at virke og i hvert fald kan tage toppen af det! Sjovt er det bestemt ikke, nej.

  3. Marian – Jeg forstår ikke helt. Havde du det samme problem eller? Og jeg går ud fra, du taler om overgangsalderen. Men nu er det jo sådan, at det ved en test er fastslået, at jeg ikke er i overgang endnu. Men måske der kan være uballancer den test ikke fanger. … Jeg har skam heller sagt eller troet, at jeg kunne undgå symptomer på noget som helst. Med mit sædvanlige held, ville jeg netop forvente at få “hele dynen”. Men som jeg siger, ifølge testen, så er jeg det ikke endnu.

    Jeg fik også “Alarmklok-reaktion” i forhold til Parlodel, og det var også alt rigeligt med den reaktion min krop gav mig. Jeg ved jo, at bivirkninger hos mig altid bliver værre og som regel meget værre end for alle andre. Så der er slet ikke grund til at blive ved med at prøve. Så er brystsmerterne dog at foretrække omend jeg lover, de langt fra er sjove.

    Jens – Jeg er langt fra for hellig til at tage piller, hvis det hjælper og ikke “koster for meget” i forhold til bivirkninger. Men i dette tilfælde er bivirkningerne og mulige så stride at jeg vælger det andet onde.

  4. Det stopper. På et tidspunkt. Jeg havde problemer i 1 1/2, 2 år ca. Ikke noget de seneste måneder. Jeg gjorde ikke noget specielt ved det. Sørger bare for, at få de vitaminer osv. jeg nu har behov for, og se det som en naturlig ting. Irriterende til tider, men altså helt naturligt.

    En veninde gjorde mig for resten opmærksom på, at kvinder i lande som Japan f.eks., hvor det at blive ældre, også som kvinde, er helt anderledes accepteret end i det meste af den vestlige verden, ikke har det halve af alle de problemer, vi hér kan have med det (som at gå ned med “depression” f.eks.). Tankevækkende, synes jeg.

    Kroppen melder selvfølgeligt ud, med eller uden acceptance. Så det er nok en illusion at tro, at man kan undgå alle symptomer på overgangsalderen ved bare at acceptere den. Men når jeg ser på Pariodels bivirkninger, så ville jeg omgående kyle det ud af vinduet. Alarmklokkerne ringer sådan set allerede, når jeg læser, at midlet “blander sig i” dopaminstofskiftet i hjernen. Alt hvad der “bikser” med hjernekemien kan, over længere sigt i hvert fald, give hjerneskader.

Der er lukket for kommentarer.