Lys over nisseland

Det stormer og gør ved, så det er en ynk her. De har også taget plastik af stilladset overfor. De er nok bange for, at det virker som et sejl og kan rive hele skidtet ned. Ikke at det pynter nogen steder, så det var fint nok.

Her skulle have været pakket gaver ind. Det bliver imorgen. Det meste af min dag er gået på sofaen og med at få skrevet mailhilsener. Det er jeg heller ikke færdig med og nu er jeg godt nok træt i hovedet.
Blæsten gør sit her på 2. sal og det suser ind og her bliver koldt. Jeg har god gavn af det fine tørklæde Karin havde med til mig. Alt hvad der kan tændes af lys og lanterner idag er i sving. Det hygger, men det luner også! Hvor er de mænd, når man skal bruge dem til noget fornuftigt 😉