Plugins: Sne og relaterede indlæg m.m.

Plugin-junkie – mig? 😀 Jeg må indrømme, jeg er facineret af, hvor meget man kan med WP. Og nysgerrig som jeg er, så prøver jeg mig lidt frem. Finder jeg noget sjovt el. brugbart, så skal det da undersøges, om der findes et plugin, der matcher mine ønsker. Det gør der som regel. Jeg havde jo ved Juletid set sne hos andre. Jeg ville dælme også have sne på min blog *S* – Ja jeg ved det godt, jeg er lidt barnlig, men jeg synes, det er sjovt. Og da det er min blog, så er det jo mig, der bestemmer. Jeg fandt da også et sneplugin, men jeg kunne ikke få skidtet til at virke – før idag! Der var en update, og den prøvede jeg og hente, og i samme sekund, var der sne på bloggen. Så nu må I altså finde jer i, at her sner det. Det har de så iøvrigt også snakket om ude i det virkelige liv.

WP-Related Posts, er i min bog altså hel genial, og et plugin jeg godt kunne tænke mig, at flere brugte. Især dem med meget omfattende blogge. Ja jeg kan søge i søgefeltet, men ofte så bliver det lidt overvældende med alt det, der dukker op, og hvorfor ikke gøre det lettere for sine læsere. Det har jeg så gjort nu. Det gøres ved at være meget bevidst om sine “Tags”, for så kan den sættes til at automatisk og hente indlæg med samme tags. Dødsmart!

Et plugin, som jeg også ville ønske flere ville bruge, der det næste. Mest fordi jeg ofte er sådan et kvajhoved, at jeg skriver forkert el. for kludret i det. Så var det da rart at kunne rette. Jeg beder altid om, blogejer vil rette mine “bøffer”, for jeg hader at skrive forkert. Men det var jo lettere at kunne selv. Plugin’et hedder WP-Ajax-Edit-Comments. Det giver også mulighed for, at du selv retter direkte fra bloggen, uden at skulle i maskinhuset – også rigtig smart.

I det hele taget sker der lidt af hvert her på bloggen p.t. Det meste er så usynligt og sker “i kulissen”. Min hjælper – Michael, er ved at rette og regere i mit tema, for at få det til at makke ret i forhold til flere ting. Og det skrider fremover stepperne i det tempo Michael orker. Jeg er dybt taknemmelig for hans hjælp. Bl.a. virker funktionen med at klikke på topbanneret for at komme til forsiden nu. Det har det ikke gjort meget længe. Jeg har fået tilføjet nogen sider igen og ikke mindst en masse links. Det hele forsvandt ind bagved i opdateringsfasen. Så det tog mig lige lidt at få det hele ud på forsiden igen. Når det hele er overstået sker der nok lidt, men mest på designfronten, selvom jeg egentlig er glad for mit look. P.t. passer skriftfarver ikke, men det kommer også igen. Foreløbig håber jeg, du måske følte dig inspireret til nogen plugins 🙂

0

2 thoughts on “Plugins: Sne og relaterede indlæg m.m.

  1. Jeg ved ikke om det er meningen, men dit sne falder kun i nogle sekunder og så stopper det helt – medmindre jeg loader siden ind igen eller klikker frem til en ny side (fx. for at kommentere som her). Så starter det forfra.

    0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.