Et lille visit

Idag vovede jeg mig udendørs, og sådan mere end bare lige ned for at handle. Jeg var en tur omkring stalden og hilse på. Det var dejligt at se alle, og “skurken” der er skyld i hovedet, hilste jeg også på, og han fik kys på mulen. Det var jo sort uheld – intet andet. Jeg lavede ikke noget voldsomt, men fik rykket man på Fauve sammen med Lene. For sådan helt alene, kunne det ikke klares. Fauve mente bestemt, at den process, det døde hun af. Men det viste sig jo så, at det gjorde hun ikke, og fin blev hun. Og selvfølgelig fik hun en gulerod, da det var overstået.

Faktisk ville jeg tage brød med, udover den halve gulerodskage, jeg tog med til dem også. Men da jeg kom ind til bageren så mødte jeg Hanne, som var igang med at købe brød. Så vi mødtes dernede. Kagen spiste de først af senere efter jeg gik, men jeg ved nu fra pålidelig kilde, at den var meget populær. Så den kommer jeg til at bage til dem igen, kan jeg godt høre på det hele 😀 – Det gør jeg også gerne….

Til gengæld, har jeg fået hovedpine, så jeg går ind og hviler hovedet lidt.

0