Hm, synes altid det ender med


Fedtreducerede Frankfurtere fra Rico Pølser A/S

Synes skisme altid, det ender med, at jeg kommer hjem med noget, jeg ikke skulle have haft. Ikke at det ikke mangler eller kan bruges – bevares, men stadig ikke planlagt!

Idag skulle jeg til byen efter en lille ting, som skal bruges som gave. Jeg så egentlig igår, men købte ikke, hvilket jeg så fandt ud af, var dumt. Det gav mig så på den anden side lejlighed til at teste cyklen efter hjernerystelsen for første gang. Det gik okay, men man kan godt mærke, at jeg har ligget hele Julen og mere til. Men det kan der da heldigvis rettes op på omend langsomt. Vejret d.d. gjorde heller ikke sit for at hjælpe til. Alle der har astma og dårlige lunger ved, hvad jeg taler om. Så det gik stille, men det gik.

Jeg fik gaven, og så lidt andre småting. En af de der unødvendigheder jeg fik købt var ovensiddende pølser, som jeg glæder mig til at prøve. Jeg køber normalt kyllingepølser som selv på WW kan gå an. Så nu skal jeg prøve de her. Jeg mangler dog lidt energifordeling på pakken, så jeg har tænkt at skrive til dem og høre lidt om det. Det er noget af det bedste jeg ved – pølser, men jo som bekendt normalt ikke det mest fedtfattige i denne verden. Jeg skal melde, når jeg har smagt, om de er gode el. hur 😉