Mænd og kommunikation – Argh!!!


Foto: Freedigitalphotos.net

Jo jeg kigger mig omkring. Vil bestemt gerne have en at holde i hånd med, kysse på, og omvendt og dele alt det gode i livet med. Og selvfølgelig det triste og svære også. Altså må jeg jo gøre mit og melde mig på et netdatingsted, da manden jo ikke kan dumpe ned gennem den skorsten, der slet ikke er her.

Nu har jeg jo prøvet det her før, så hvorfor jeg er overrasket over den her “adfærd” ved jeg ikke, for det skulle jeg jo så ikke være. Overrasket er nok heller ikke ordet mere skuffet. Jeg havde haft en udemærket, nej faktisk rigtig god dialog med den her fyr, der “på papiret” var lige sagen. Rette alder havde han og supersød og dejlig så han ud. Og så kunne han kommunikere og skrive om sig selv og sit liv. Jeg hader, når jeg skal hive information og dialog ud af de her mænd. Det får mig til at gå helt kold i løbet af no-time. Det gik da så vældig indtil lige med ens studs, så gk manden tavs som 10 østers i en sammensværgelse på størrelse med jeg ved ikke hvad. Hvorfor og hvordan ved jeg ikke. Han havde lige spurgt efter min mail, som han endda fik til trods for bekendtskabets korthed. Han har mig stadig som en favorit, men har været online op til flere gange, og har ikke sagt et kuk, så jeg må jo så gå ud fra, at han pludselig er gået “død” på ideen el. mig. Det er heller ikke noget problem, men kunne han for h….. ikke lige sige det? Ã…benbart ikke! Det er jo ikke fordi han mangler kontaktmuligheder ligesom, eftersom han jo har min mail, som han endda var sød og sige han ikke ville misbruge. Nej det tør siges, det er nærmest omvendt misbrug, hvis man kan sige det sådan. Ærgerligt, for han var ellers “lige noget” og der går dælme langt imellem, der er nogen jeg synes sådan om. Men så skal det nok være sådan, og der kommer nok en anden, hvis det skal være….

Det er nu ikke kun på netddating, at mænd har de har tendenser. Jeg oplevede det sammen med en gammel flamme, som jeg så efter 22 år i august måned. Så løb han ind i en masse svære ting rent med sit job og sådan og jeg “gav lang snor” for det krævede omstændighederne ligesom. Vi var meget glade for at ses, og vi blev da langt fra færdig med at indhente 22 år efter min mening. Jeg forlanger selvfølgelig ikke, at vi skal være i daglig kontakt, men jeg har talt med ham en gang i telefon siden, og fået 4 sms beskeder. Jeg har skrevet og spurgt, hvordan han har det og været meget indfølende indtil de ting, jeg vidste han gik og tumlede med. Det er så overstået nu, så om ikke andet er det ikke derfor, han ikke giver lyd fra dig. Når jeg husker baglæns var det også en af hans svage sider dengang. Fejlagtigt troede jeg, at nu var han da ihvertfald blevet voksen og kunne som sådan også finde ud af at svare og have en gensidig kommunikation. Men ak og ve – træerne gror ikke ind i himmelen. Nu har jeg fået nok. Jeg skrev til ham igår, at nu hang den hos ham, og at venskab er en gensidig ting, og nu må han vise mig, at han vil det. Gad vide, om jeg nogensinde bliver klog på det der mandekoncept. Men jo – når det så endelig er, det hele falder i hak (det har jeg jo prøvet), så er det jo ikke spor svært, men for hulen, der er sgu langt imellem.

Hvordan har du det med mænd og kommunikation?

0

10 thoughts on “Mænd og kommunikation – Argh!!!

  1. Pingback: Deborah’s » Blog Archive » Bare lige kort - mandeupdate!

  2. Pingback: Deborah’s » Blog Archive » Nu vi er ved høflighed

  3. Jane – Det ender det måske også med, at jeg gør. Og selvfølgelig vil jeg have mine øjne endnu mere åbne i miljøet, netop fordi det jo ville være optimalt med en kæreste, der deler den passion – helt sikkert.

    At det nok skal lykkes, hvis det er meningen, er jeg ikke i tvivl om, men derfor synes jeg ikke, der skete lidt ved at hjælpe lidt på vej og kigge mig lidt omkring.

    Jeg har hverken tid, lyst el. kræfter til latterklub, men tak for tilbuddet.

    Suzanne – Du har helt ret, hvis han er interesseret, skal han nok “være på”, så det må jo være sådan, at han ikke er interesseret. Det er da heller ikke fordi, jeg ikke kan lave den kopling, men mere at det pisser mig totalt af, at folk er så uhøflige! I det hele taget, ikke kun mænd for den sags skyld. Jeg føler også moralen har flyttet sig og folk er så skideegoistiske. Det kan jo ikke nytte at være FOR forsigtig med, hvad man fortæller om sig selv, hvis man vitterligt er interesseret.

    Jeg holder dog i nogen principper og da en her for kort tid siden ville have min MSN før jeg næsten havde sagt goddag til ham sagde jeg blankt nej. Og så var han smuttet. Og det var så fint nok. Han overskred min grænse og blev ved, efter jeg havde fortalt, at jeg synes det var for hurtigt.

    Jeg er overhovedet ikke desperat, og jeg vil hellere ingen have, end have noget halvt. Så sker, det så sker det og gør det ikke, så er det sådan… 🙂

  4. Jeg læste på et tidspunkt, at mænd ikke er meget for at såre os og at de tror, at det er mindre sårende at de bare holder sig væk, end at de fortæller os, at vi ikke er noget for dem.

    Men én ting er helt sikkert, hvis en mand virkelig vil én, så skal han nok vise det – så føler man at interessen er lunken, så er der nok noget om det…

    Jeg har også brugt tiden på datingsider, faktisk siden dating var ganske grønne i 1999 og jeg mødte min eksmand på nettet og de senere år, må jeg indrømme at det var meget tydeligt, at siderne lev brugt til andet end at finde en partner og at folks moral havde flyttet sig… meget… I takt med at de blev mere kendte med nettet, så forsvandt respekten også. Og det gælder så ikke kun mænd, jeg har kammerater der siger det samme om os kvinder.

    Nogen bliver nok så bidte af det, at de har svært ved at slippe det igen og så er der jo også blevet flere fravælgelseskriterier – så jeg tror, at man som bruger skal være meget forsigtig med hvad man fortæller om sig selv og være god til at holde fast i sig selv.

    Iøvrigt har jeg mødt Elektrikeren via Facebook 😉

  5. Dét er godt nok surt. ÆV. Det er nu ikke bare ynglinge som render rundt dér. Men helt sikkert en del singler i “passende alder”,

    Jeg tror nu nok, at du helt naturtigt skal finde prinsen på den hvide hest, når de først får øjnene op for dine mange talenter.

    Et andet SUPERGODT tip: Gå til møde i “Dansk Latterklub”. Første gang er det Ã…NDSVAGT,grinagtigt og kunstigt, men næste gang super. Og man møder MASSER af kære mennesker. Og de har IKKE deres mage med.
    Jeg har været “pisket” til det qva mit job i SAS. Og – den korteste distance imellem 2 mennesker er: SMILET.
    Der er et møde hver mandag og man kommer bare som man er, og jeg kan love dig for at man møder mange skægge mennesker og går derfra i et fantastisk humør.

    Der er utroligt mange der interesserer sig for “mere imellem himmel og jord, yoga og meditation.

    Jeg kan varmt anbefale det og går gerne med en enkelt gang.

    Læs mere om latterklubber som foruden at gøre folk i rigtigt godt humør, også har en meget helbredende effekt, idet det får endorphinerne, kroppens eget smertestillende og helbredende stof frem.

    http://www.latterklub.dk/

    info: Jan Thygesen Poulsen
    tel.: +45 35 38 45 42
    e-mail: jan@latterklub.dk
    K.H. jane

  6. Jane – Jamen du kan tro at jeg selvfølgelig holder alle muligheder åbne. Nu er der jo lige det ved det, at jeg jo ligesom er nået en alder, hvor rigtig mange af dem, man kunne tænke sig, er taget. Og SÃ… mange ledige mænd, er der altså heller ikke på Galopbanen. Men udover at din ide er god nok, så kan jeg dårligt snart heller gå som ungdom. Jeg nærmer mig altså de halvtreds jo ligesom.

    At finde en sød man er svært nok, så hvis jeg også skal gå hen og “kræve” hesteinteresse” så bliver det da helt umuligt. Det ville være en super bonus at få med. Men nævnte fyr var rent faktisk interesseret også i den del, også derfor det er så ærgerligt, at han bare forsvandt!

  7. Jeg synes du sku’ kigge dig om efter en kær fyr på Galopbanen som har samme interesser som du. Mad og heste. Det betyder uendeligt meget.

    Trist at H.U. “Hesteinteresseret Ungdom” ikke længere eksisterer, for der kom mange gode og varige forhold ud af det. De mange gode og hyggelige fester hvor de fleste kom solo for at være sammen med nogen med samme interesse.
    Og sikke et udvalg. Det var som et brandudsalg.
    Da jeg som 18 år lærte min Flemming at kende, spillede han håndbold på landsholdet, ANEDE han ikke hvad der var for og bag på en hest, ville ikke med til galop og være sammen med mine “mærkelige venner”.
    Jamen: Så er det HERUT sagde jeg og tog 3 måneder til Spanien på et intensivt spanskkursus.
    Da jeg kom hjem var Fl. dybt involveret i H.U. og jeg tror året efter var han formand for denne hyggelige klub.
    Når vi skændes – og det gør vi så det BRAGER, så er det om hvilken avlhingst man bør sætte til en bestemt type hoppe, eller hvilken distance der bliver ud af det og det kryds.
    Altså, det er super let at blive gode venner igen, og der er ingen “nag”
    bagefter, for “time will show”.
    Lige børn leger bedst. Så når dørene om små ca. 40 dage går op til sæsonstart, så tag og fotogragrafer nogle dejlige fyre også. Mænd er rædsomt forfængelige. Og vis dem hvor flot fotoet er blevet:-)
    Good luck.
    Jane

  8. Anita – Jeg sætter skam pris på dine tanker! 🙂 Jeg ved det ikke, men der kan være noget i det, du siger. Jeg har skam ikke afkrævet dem “et hvorfor”, men bare at de lige gider sige, at “de står af” så man ikke sidder der og venter og ikke ved, om man er helt til grin eller de bare synes, der kan gå uger imellem kommunikation 🙂 Det synes jeg jo ikke. Nu har jeg skrevet det på min profil, så må vi se, om det gør en forskel. Jeg kan iøvrigt sagtens tage, de siger netop, at de ikke gider mere. Så kan jeg jo også komme videre og bruge tiden på noget mere fornuftigt/givende.

    Esther – Jeg kunne ikke tænke mig nogensinde at opgive håbet om en sød kæreste/mand. Det ville være en stor faliterklæring og helt utænkeligt for mig. At jeg har det godt, som jeg har det, betyder ikke, at jeg ikke ønsker mig. Det med mandlige venner har aldrig været et koncept, der har fungeret særlig godt for mig. Der er altid gået s.. i det, og så er det jo ligepludselig noget andet. De mandlige venner jeg har nu, er med ganske få undtagelser tidligere kærester etc. Sådan er vi vel forskellige, og det er da dejligt at have gode venner. Også mandlige og jeg håber da for dig, at du også får mod på kæreste igen.

  9. Tja, jeg kan ikke give dig et svar, for jeg aner det ikke og jeg har forlængst opgivet at forsøge at finde ud af, hvordan mænd tænker omkring dating/forhold.

    Men jeg kunne da nikke genkendende til dine netdatingoplevelser og fik så lige genopfrisket, hvorfor jeg droppede netdating for 5-6 år siden 😀 – og kan så også se, at der ikke er nogen grund til overhovedet at begynde at overveje at date igen *G*

    Misforstå mig ikke; Jeg holder meget af mænd og stortrives i deres selskab – sålænge det altså drejer sig om venskab.

    De mænd jeg kender (Og kender jo en del i kraft af min mc-interesse) er nemlig rigtig gode til at være venner/kammerater; De er rare, sjove, hjælpsomme og siger deres mening ligeud!!!

    Jeg skal så ikke kunne sige, om de også opfører sig sådan i deres forhold *GG*

  10. Jeg vil ha’ klar tale, først og fremmest, men jeg er samtidig helt klar over, at der ikke findes mange mennesker (mænd som kvinder), der tør give det efter ganske kort tids kommunikation. Man vil jo nødigt skræmme væk, så derfor glattes der ud osv.

    Måske ville du kigge lidt, hvis de gutter du har haft fat i, siger til dig, kort og kontant, “du er ikke noget for mig/du er alligevel ikke min type/vi skal videre hver for sig”. Jeg ved dog, at du vil synes det er fair tale fra deres munde og hellere sige det nu, end langt senere, men jeg er ikke sikker på, at du ikke også ville forlange et svar fra dem – ‘hvorfor’ – og det er jeg stensikker på, de vil hade at skulle redegøre for. Det ville jeg ihvertfald selv, hvis det var mig, så måske er det derfor, du ikke siden har hørt noget

    Måske tager jeg fejl, da jeg ikke aner, hvem de mænd er. Det er bare nogle løse tanker jeg gør mig, næsten som sædvanligt 😉

Der er lukket for kommentarer.