Distræt eller…?

Selvfølgelig lavede jeg et glansnummer på vejen hjem og det skulle selvfølgelig ske, når jeg ikke var helt på toppen.

Jeg handlede lidt i Kop og Kande – to Julestager og dem stillede jeg sammen med nogen andre varer fra mig, da jeg var i Fakta efter prik. Hvem tror I gik fra den ene pose og måtte tage toget tilbage igen for at hente. Godt nok kun en station, men alligevel. Det mest fantastiske er, at min pose var der. Gudskelov!

Og jeg var heldig, at jeg lige fangede det næste tog den anden vej. Faktisk var det ikke så skidt, at det ikke var godt for noget. Jeg fik købt en gave på vejen. Men man føler sig lidt dum. Heldigvis sludrede jeg lidt med en anden dame derovre, som havde prøvet det samme, men hun var bare ikke så heldig som jeg. Hendes pose var væk.

0