Staldbesøg og shoppingtur


Galopbanen idag


Royal Award v/Accademy Award – Tenfore nød livet på folden idag

Det var meningen, at jeg skulle i stalden idag sådan rigtigt. Dermed ment, at jeg egentlig ville lave lidt. Ikke at der er så meget i øjeblikket, men man kan altid finde på noget. Men svimmelheden har desværre haft magten de sidste dage, så jeg laver ikke så meget i øjeblikket. Og slet ikke noget fysisk, da jeg så bliver rigitig dårlig.

Men lidt synes jeg, der skulle ske, så jeg var en tur nede forbi Galopbanen en tur og fotograferer lidt først, efter jeg havde gjort et par ærinder. Bl.a. var jeg på apoteket. Det var svært fremkommeligt dernede på banen, så jeg måtte have bilen på den anden side af gaden og gå ind. Ellers havde jeg siddet fast.

Bagefter kørte jeg en tur ned i stalden, hvor jeg fik en sludder med dem dernede og fik taget lidt fotos også. Så kørte jeg min vej ud til Søborg, hvor jeg handler i Aldi, når jeg har bilen og derefter skyndte jeg mig hjem. Og jeg var ikke mere end lige kommet hjem før det blev slem snestorm. det er holdt op for nogen timer siden nu. Men jeg er spændt på at se, om jeg kan få bilen fri imorgen, og hvor meget der kommer i nat.

0