Second thoughts

Med hensyn eftersøgning af min biologiske far, er jeg langt fra sikker på, om jeg orker mere. Og om jeg synes, det er det værd.

Det lyder måske underligt, men har man været der, kender man så udemærket den følelse af, at løbe følelsemæssigt sur i det. Så jeg går i tænkeboks, og vil gøre min efterforsker opmærksom på, at jeg ikke er sikker på. Men uanset skal hun have oplysningerne for at kunne melde mig tilbage med chancer etc. Jeg har en anden mulighed, jeg vil prøve også eller faktisk to. Jeg vender tilbage om det.

0

2 thoughts on “Second thoughts

  1. Miss Muffin – Tak for dine tanker omkring det. Sætter jeg stor pris på. Du har ret, det er vist noget svært noget. For mig har der aldrig været tvivl om, hvem der er mine forældre. Det er dem som har taget sig af mig et helt liv, og som har elsket mig og støttet mig så godt de nu kunne. Har de gjort alt perfekt. Nej det har de bestemt ikke, og som mange andre, har jeg da også ting, jeg HELT sikkert ved, der skulle have været gjort anderledes. Absolut. Det er vel sådan, at jeg måske godt kan se, hvor noget af det kommer fra. Og så er det vel noget med at accepterer dem, for dem de er.

    Nu har jeg ikke min mor mere, og jeg savner hende ganske skrækkeligt. Heldigvis ved jeg, at hun vidste, at jeg elskede hende. Jeg kender ikke dine forældre, men hvis du ved, de elsker dig så prøv, om du kan tilgive dem for ikke at være perfekte, og tag det i små doser og tag det gode de kan give.

    Med hensyn til min biologiske far, og eftersøgninger af den karat, så er det voldsomt opslidende. Jeg har jo været hele turen igennem med min biologiske mor i sin tid. Og nej jeg er ikke bange for dårlige nyheder/sandheder. Hellere sandheden end uvisheden. Det kan jeg sige med stor sikkerhed, for sådan var de ting, jeg fik at vide om min biologiske mor. Så nej skuffelse er ikke grunden. Det er bare hele processen der er hård.

    Undskyld, det blev meget meget langt, men det er også et stort emne.

  2. Forstår godt du er lidt i tvivl om du orker mere..
    Personligt ville jeg nok have et stort behov for at vide “hvor jeg kom fra”, men samtidig vil frygten for, om det nu er det værd og om jeg vil blive skuffet nok også gnave…
    Mange gange ønsker jeg, at jeg ikke vidste hvem min far var, for ham jeg har, han er ikke meget værd. Vidste jeg nu ikke hvem han var, så ville jeg nok ønske at finde ham..
    Det med forældre, jeg synes det er noget svært noget. Jeg har haft et anstrengt forhold til begge mine forældre, især efter jeg er blevet ældre og reflektere over tingene, for jeg synes så meget kunne og stadig kan gøres anderledes…

Der er lukket for kommentarer.