Over smertegrænsen


Min gode ven Neptune Joly (FR)

Her til morgen hev jeg mig selv ud af sengen klokken 05.00, da vækkeuret ringede. Som altid glædede jeg mig til at komme i stalden. Ikke at jeg skulle afsted klokken 5, men jeg kan godt lide at have god tid og lige tage det stille inden, jeg skal ud af døren. Toget kører klokken 06.08. Med tøvejret i weekenden, skulle man tro, at den hellige grav er velforvaret for såvidt angår træning af heste. Så kan man tro om. Der ligger MEGET sne i skoven stadig og snak slet ikke om banen. Under sneen, der først smeltede ligger der is, og nu har det så frosset igen. Det gør det til en knoldet og meget glat affære at færdes til hest.

Banen skulle have ny belægning (den del vi træner på til daglig – der rider vi ikke på græsset), så vi netop kunne træne under ugunstige forhold. De har ikke kunnet komme til at lave banen færdig på grund af vejret. Nu skulle de så være på vej, men inden de så bliver færdig. Sålænge de er der, kan vi ikke være der. De få heste der kom i skoven idag, kunne ikke meget andet end skridte, og var der mulighed for andet var det 100 m ad gangen ikke noget, der kan bruges til noget som helst.

I skrivende stund skinner solen, men de har lovet mere frost. Vi kan lige akkurat få vores heste ud, men heller ikke mere. Tal ikke om optimal træning, for den er da så langt væk som noget. Smertegrænsen er for længst overskredet, for hvornår vi skulle have været igang på banen. Var der nogen der sagde sæssonstart 17. april!!!!?

0