Jubilæumsdagen


På vej rundt første gang i Klampenborg Galopbanes 100-års Jubilæumsstayer med vindende Django (SWE) og Lennart Hammer (i gult) i midten

Mandag var den store dag. 100 års Jubilæumsdagen på Klampenborg Galopbane. Vi havde alle glædet os til den dag, og den blev også fin. Vejret var dog langt mere lunefuldt end ønsket, og vi måtte nogle gange springe i læ for nogle byger, der var ret så voldsomme. Det var ikke lige planen, udover det så iøvrigt var ret så koldt og blæsende. Jeg var lige ved at tage min vinterfrakke på. Det kunne jeg godt have gjort. Istedet blev det min oilskinsfrakke, men endte med at låne en trøje af en god veninde. Nylonstrømperne, som jeg plejer at smide 1. maj, havde jeg også på, og det var bestemt heller ikke for varmt.

Men det gik godt selvom det var køligt. Masser af søde mennesker, og dejlige heste og spændende løb. Jeg klager ikke og efter grovsotering 529 fotos, der skal ordnes og uploades 🙂 Men jeg har fået nogle dejlige fotos, synes jeg selv og det er altid en glæde. En af glæderne igår var selvfølgelig godt løb til de fleste af vores heste og ikke mindste en sejr også. Derudover var den store ting for mig, at min yndling Django gik hen og vandt sit løb. Han er en fabelagtig hest, som jeg altid har været glad for, og som jeg har helt vildt mange fotos af. Hvorfor jeg lige er så glad for ham, kan jeg ikke forklare. For vist er han da en smuk hest, men de findes da meget smukkere, men det er hans udstråling. Og igen fik jeg mange fine af ham også og af mange andre. De kommer på horseracing.dk, når jeg får ordnet dem.

0