Kærlighedens sejr – Tillykke!


Foto: All Over Press

Dagen idag var bryllupsdag. Kronprinsesse Victoria fik ENDELIG sin Daniel, som hun havde ventet, mere end tålmodigt på og omvendt. Mange inklusive mig selv, synes til en start, at det var for længe, de skulle vente for at få hinanden. Men kigger man rundt, var der nok et par skilsmisser mindst, der kunne være undgået, eller ægteskaber, der ikke var indgået, skulle de have ventet lige så længe.

Jeg så lidt af brylluppet, og det var så fint, og Victoria så smuk, så smuk. Det var indbegrebet af romantik, netop fordi de har ventet så længe på at få hinanden. Det er altid smukt og rørende, og jeg kan næsten ikke se den slags, uden at blive helt rørstrømsk. Også derfor jeg kun ser i bidder for ikke at sidde her og “vande høns”.

At Victoria og Daniel idag var ovenud lykkelige, var der ingen tvivl om. Og hvilket fint par. Stort tillykke med en kærlighed som mange kan misunde dem, og som til gengæld har vist sig mere end holdbar. Jeg ønsker dem alt lykke på vejen fremover og tillykke med bryllupsdagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.