Efterårsstemning


Dyrehaven for et år siden næsten – 18. september

Det er koldt, vådt og gråt nu og det er langt fra sensommer mere, det er efterår. At sige, det var vådt i går forsår vist ikke. Når det er sådan et vejrr misunder jeg bestemt ikke pigerne til hest. Nede på banen, var det kaskader af vand, der kom ned op mod træerne i Dyrehaven som for en kort stund var omdannet til regnskov. Sådan så det vitterligt ud. Der var heller ikke meget trafik, udover os, men vi kan selvfølgelig have gået skævt af dem, og det blev vi enige om, vi må have gjort, for vi så da naboen komme hjem dernede fra også. Men bortset fra vejret var det som altid dejligt at være dernede og hygge om de firbenede. Frisøren – altså mig, havde travlt og fik rykket en man, der var blevet ekseptionel lang. Heldigvis var “kunden” samarbejdsvillig og blev rigtig fin. En anden fik rettet lokkerne en smule og så alt det sædvanlige.

Herhjemme har jeg været flittig og har bl.a. fået afrimet min fryser forleden. Det var mere end tiltrængt. Næste gang jeg skal have køleskab skal det dælme være et, der ikke skal det. Nå men pyt, så tit er det jo ikke. Idag synes jeg, at jeg fryser noget så grusomt, så jeg må nok hellere tage et bad snart og så fortsætte med at slappe af og nusse rundt herninde og få lavet lidt. God midt-i-ugen til jer.

0

2 thoughts on “Efterårsstemning

  1. Jeg forvildede mig engang ind i Dyrehaven med Rufus omkring dette tidspunkt på året helt uvidende om, at kronhjortene var i brunst i september/oktober.
    Vi var mange mennesker på vej ind i Dyrehaven men pludselig var Rufus og jeg helt alene, og der blev brølt voldsomt fra alle retninger.
    Da vi kom tilbage til en af de røde porte var der opslag om, at man skulle passe på ikke at komme for tæt på vildtet i brunstperioden.
    Puhah… 🙂

    Det er et meget smukt billede, du viser.
    Kram fra mig 🙂

    0
    • Tusind tak skal du have. Ja, os der færdes der jævnligt ved det jo, og også når vi er derude med hestene, er vi ude for, at vi nogengange må vende om, eller finde alternative ruter, og i sjældne tilfælde kan man blive forfulgt. Jeg var også meget forsigtig på min fotosession ovenfor. Men smukke er de og det giver sin egen stemning med alt brøleriet.

      0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.