Trist udvikling

Jeg ved ikke lige, hvad det skyldes, men faktum er at der er ufatteligt mange blogs, der er lukket af dem, jeg fulgte. Nogen er holdt fordi de blev chikaneret, hvilket selvfølgelig er møgubehageligt, men at give efter for den slags cencur, er da helt forkert. Hvis nogen ikke kan tage en, for de man er, så må de jo lade være. Deres problem som jeg ser det. Indrømmet, det kan da gå ud over ens nærmeste også, men så skal det godt nok blive meget konkret og bevæge sig udover de ekstreme kommentarer. Hvis man endda har en relativ anonym blog, kan jeg slet ikke se problemet. Og tro nu ikke, at jeg ikke selv “har været der”, for det har jeg. Jeg er skam også blevet groft generet her en overgang.

Så er der alle de blogs, der er tilbage, og der godt nok ikke ret mange af dem, der var, da jeg startede for snart 4 år siden. Jeg synes så også blogmiljøet har ændret sig. Det er ikke Blogland mere, og der er ingen støtte eller opbakning bloggerne imellem. Det er mere selvpromovering, og så er det slut, medmindre man er medlem af en skjult klub, hvor man skal opfylde nogen kriterier, jeg begynder at få en ide om, hvad går ud på.

Jeg troede naivt nok, at når man var sød og flink overfor andre, så kunne man da også forvente bare en smule igen. Sådan hænger det så ikke sammen. Til trods for, at jeg selvfølgelig er forskellig fra mange af andre bloggere og omvendt, så skriver jeg altid en pæn kommentar til de ting, jeg synes, jeg kan relatere til, og når folk skriver her, får de altid et pænt og konstruktivt svar.

Det er selvsagt ikke alt man kan relatere lige meget til, men man skal være meget snæversynet i mit hoved, hvis man ikke næsten som regel kan finde noget pænt at sige. De fleste af bloggere fotografere også, og om ikke andet, kan man sige noget pænt om fotografiet. Der er bloggere jeg har lagt TONSVIS af pæne og meget venlige kommentarer hos, og har måske fået en i al den tid, jeg har været her. Og med den holdning, så er der måske ikke noget at sige til også, at folk ikke gider – hvad ved jeg, men jeg finder det underligt. Også fordi jeg kan se, at de samme mennesker jo skriver kommentarer. Det er der så nogen, der næsten aldrig gør, ligesom der er dem, der slet ikke svarer på kommentarer. I sidstnævnte tilfælde gider jeg slet ikke lægge en kommentar. Det er meget brugt på engelske og amerikanske blogs. Det forstår jeg slet ikke, men så det er så bare mig. Det er da det mindste man kan gøre, når folk gider skrive en hilsen.

Og så er der alle dem, der har en blog, som næsten ikke skriver mere. Der kan gå måneder imellem de skriver eller mere, og så opgiver man jo stort set at følge, når der går så længe. Nej jeg synes det er trist, at os der i det mindste har skrivelysten i behold ikke støtter hinanden, så det netop kunne være blogland istedet for små enklaver hist og pist.

Jeg skal ikke selv vurdere min blog, men at den skulle være så meget dårligere end mange andre, det nægter jeg at tro. og så må der jo ligge noget andet til grund. Derudover dækker jeg så bredt i emner, at alle på givne tidspunkter skulle finde noget, de kan relatere til. Læsere er der masser af, de skriver bare ikke. Ligeledes har jeg endda så galt været udsat for, at en medblogger helt tydeligt henviste til noget, jeg havde skrevet, men at linke hertil, det gjorde vedkommende ikke, hvilket ellers er kotume. Igen kunne jeg kun undre mig over den behandling. Uanset, så har jeg stadig lysten til at skrive, og det glæder mig hver gang, nogen lægger en hilsen her.

0

16 thoughts on “Trist udvikling

  1. Tak Deborah 🙂 – Jeg har desværre ikke fået din mail.
    Jeg må sige at blogge jeg har læst og kommenteret før, springer jeg over i dag. Ikke fordi de er blevet ringere, men nogle bloggere høster og sår ikke selv så meget. Det synes jeg er småirriterende, fordi det tyder på at man skal være af en helt bestemt støbning før de kigger ud over egen url. 🙂

    Men der er heldigvis stadig mange hyggelige steder derude, og jeg læser også flittigt med hist og her.

    0
    • Selvtak og tak for din kommentar som opsummerer lige præcis som jeg føler det:

      “Nogle bloggere høster og sår ikke selv så meget..”

      Glæder mig, hvis du kigger her forbi, og smider en hilsen, når du føler for det.

      0
  2. Jeg ved ikke helt, om jeg følte mig truffet af dit indlæg. For jeg kommenterer ikke ret tit – fatter ikke rigtig de der blogs, hvor et billede af et påbegyndt strikketøj eller en sammenkogt ret afføder 40 begejstrede kommentarer – der er jo ikke substans hverken i blogindlægget eller kommentarerne…

    Men det er så den overfladiskhed, blogland vil have i disse år, og så må det jo være sådan. Til gengæld dukker der heldigvis hele tiden nye, interessante blogs op – det er bare om at finde dem 🙂

    0
    • Jeg skal ikke dømme i, hvad folk skriver om. Jeg skriver indlæg med meget forskelligt indhold, og resultatet er (synes jeg selv) en blog alle skulle kunne forholde sig til. Et er, at jeg ikke skal dømme i det, men ret beset, så føler jeg mig uretfærdigt behandlet (og ja jeg spiser en tudekiks og så er det overstået, for jeg skriver fordi jeg har lyst, men det ændre ikke på, at sådan føler jeg), for jeg synes ikke, jeg gør det SÅ dårligt. Andre kører i stort set samme koncept dag efter dag, og skriver ihvertfald ikke meget bedre efter min ringe mening, og får simpelthen stimer af kommentarer. Så det må være den “hemmelige klub”, hvor man skal opfylde visse kriterier, for at være “comme il faut” og det er jeg så ikke.

      Der er ingen grund til, at du skulle føle dig truffet, og det var heller ikke dig, jeg hentydede til. Du har da lejlighedsvis smidt en hilsen, som jeg altid sætter pris på. Og faktisk ofte, i forhold til, hvor lidt du gør i det, og skriver (nu er du jo så holdt op – desværre). Med hensyn til substans og emner, så veksler jeg i de blogs, jeg læser. Det er efter humør. Nogen dage, læser jeg om mad, og lidt letter indlæg, nogen dage det lidt tungere, og andre dage begge. Jeg synes, der skal være plads til det hele. Som du siger, så går jeg også på jagt efter nye blogs hele tiden. Man er nødt til at have et godt udvalg, med mængden af frafald!

      0
  3. Hej
    Jeg har vist heller aldrig lagt en kommentar herinde før. Jeg kan ihvertfald ikke huske det. Dit indlæg ramte mig dog, og jeg er enig med dig i det du skriver. Kan selv mærke det, men kan også mærke at mit liv bare ændrer sig . og det gør min tid også, så jeg har måttet acceptere, at jeg blogger, når jeg har tid. Lyst har jeg ofte, men tid og overskud mangler ofte – desværre…Jeg kan dog sagtens følge dig i det, du skriver….

    0
    • Hej Mette

      Nej jeg tror ikke, du har smidt en hilsen her før. Jeg sætter pris på, at andre føler som mig, men kan også godt se, at det kan være svært at nå mere, end man kan. Jeg har ikke opdaget din blog før, så den vil jeg da straks kigge på. Det er jo også sådan man eventuelt finder nye blogge, gennem kommentarer hos andre, og således har de også et formål. Tak for din hilsen ihvertfald, og du er velkommen en anden gang.

      0
  4. Hej Deborah,

    Så føler man sig truffet. Faktisk så truffet, at jeg lige måtte tjekke dine kommentarer på vores blog, og der er da et par stykker der ikke er svaret på. Tsk tsk!

    Jeg er ikke typen som svarer på alle kommentarer, faktisk slet ikke. Jeg har i perioder rigtig travlt, så bloggen bliver ofte nedprioriteret, og før jeg/vi får svaret, så er der løbet så mange kommentarer igennem at tiden kun er til at svare på nogle stykker, desværre.

    Mht blogs som lukker eller bliver inaktive, så er det bare noget jeg har lært at leve med. Folks interesser og tid varierer helt vildt, og en blog kan være inaktiv i en længere periode. Jeg har garderet mig med en RSS læser, så jeg kun behøver kigge på de blogs som er blevet opdateret, så jeg ikke skal kigge ind på en ikke-opdateret blog hele tiden.

    0
    • Hej Lars

      Jeres blog er rigtig fin, og opskrifterne meget lækre. Jeg skal da ikke lægge skjul på, at det glæder mig, at du følte dig truffet 😉 Hver skal jo gøre, som de vil med deres blog, men jeg mener stadig, at folk fortjener et svar, omend bare et kort et Man bruger jo omtanke og tid (som også for mig er kostbar, på at svare) Jeg har fuld respekt for, at man har travlt, og jeg har på trods af pensionslivet også svært ved at nå, alt jeg gerne vil. Så jeg kan godt se dilemmaet. Men hvis man så vælger den løsning, så kunne man måske ihvertfald skrive det på bloggen, at man værdsætter (hvis man gør selvfølgelig) folks hilsener, man at man af tidsnød kun får svaret begrænset? Så ved man det i det mindste. Så bliver jeg ihvertfald knap så skuffet, når jeg ikke får et svar. Så kan jeg jo vælge, at skrive, og være bevidst om, at jeg potentielt ikke får et svar. Det er en løsning som bl.a. Anne bruger – hun skriver:

      Jeg elsker kommentarer, men jeg har ind imellem svært ved at finde tid til at svare på dem. Jeg vil dog virkelig gerne, og jeg håber, at det kan tilgives, at det kommer sådan lidt klatvist. Ellers er det helt ok at prikke til mig med en rykkermail (adresse i min profil).

      Jeg læser også kun blogs, der opdateres, og bruger også RSS-feed (Google Reader/læser er genial, det må jeg lige indskyde). Hvor hurtigt man svarer betyder ikke så meget for mig, bare man svarer, men selvfølgelig skal de ikke gå tæt på en uge f.eks. Men jeg var for træt til at gå i gang med at svare de her kommentarer i går, og prioriterede, at få skrevet et par indlæg i stedet, og sådan er det jo desværre nogengange, at man må prioritere. Ihvertfald tak for din hilsen og forklaring på manglende svar ovre hos dig og hvis du har tid, er du selvfølgelig også altid velkommen her.

      0
  5. Der findes blogge, hvor man ikke føler sig velkommen og så er der dem der minder mere om en selv og så dem man læser, selv om det kan være svært at give en kommentar, fordi det er uden for ens vidensområde.
    Sådan er jeg nok en der deler blogs op.

    Jeg er f.eks. ikke en, der bare kan smide en kommentar ud af ærmet. Hvis jeg føler den kommentar jeg er igang med at skrive lyder totalt intetsigende, så sendes den ikke ud.

    “De skjulte klubber” er der, har jeg også lagt mærke til, og det er meget svært at komme ind. Det er tit dem, hvor man IKKE får et svar tilbage, hvorimod både de kommenternde over og under ens kommentar, får et sødt svar og de ryger tit ud hos mig igen. Nogen giver slet ikke svar til nogen og sådan er de.
    Jeg prøver også at svare alle dem, der skriver hos mig, for det er sådan jeg selv gerne vil behandles.
    Rigtig god søndag aften!
    Jeg tror bare, det er vigtigt at vi selv behandler andre bloggere som vi selv gerne håber at blive behandlet og så være glad for at der er nogen der læser med og at der også er en kommentar til indlæg ind imellem.

    0
    • Ihvertfald tusind tak for din kommentar, som gav mig en god følelse af, ikke at være den eneste, der sidder med de følelser. Det er ihvertfald det, jeg prøver på, at behandle andre, som jeg gerne vil behandles, og så må vi håbe, det i det mindste smitter lidt og heldigvis er der nogen, der er søde og smide en hilsen.

      Jeg kan sagtens som skrevet forstå, at man kan have svært ved at forholde sig til, når jeg f.eks. skriver om hestene (og derfor måske ikke kommentere), men det gør jeg fordi det er en passion, og jeg gerne vil formidle det dejlige ved det. Andre bloggere følger andre passioner, som jeg ikke deler på helt samme måde, men da sagtens kan se, må være dejlige, og udfra det, kan jeg da sagtens følge at andre har den og på den konto smide en kommentar. En af ideerne med blogge, er da for mig også, at blive indviet i ting, jeg ikke ved så meget om, og måske udvide min horrisont. Det er måske bare mig? Når det er sagt, så synes jeg, at jeg spænder MEGET vidt, udover hestene, og de helt specifikke blogs og skribenter af samme, kunne sagtens finde emner her at kommentere på, hvis de ville. Ingen tvivl på den ting, for det er jo set mange andre steder.

      0
  6. Tror også at Facebook har stjålet meget af aktiviteten. Jeg er netop vendt tilbage til min blog efter meget lang tids alvorlig sygdom, og løb lige min linkliste igennem. Der er næsten ingen tilbage af dem man fulgte engang. Så må man bare opdatere, og følge dem som hænger ved. – Facebook stjal også meget af min tid i 2010, hvor jeg ikke kunne overskue så meget andet end det der var væsentligt i hverdagen.

    0
    • Johanna, du er en af dem, jeg har savnet meget. Jeg skrev dig også en mail, men om du fik den ved jeg ikke?? Har haft mailproblemer, som heldigvis er overstået, for nu sender jeg alt over gmailen. Men jeg er da glad for, at du også oplever, at der er mange, der falder og er faldet fra. Og ja, man opdaterer.

      Som nævnt oppe i den anden kommentar, så er jeg også meget på Facebook, men dem jeg tænker på, er nu heller ikke overvældende aktive der, og er iøvrigt meget aktive på deres blogs.

      Jeg har fuld forståelse for, at du har været holdt, når du har været alvorligt syg. Det gør mig ondt. Jeg håber, du er okay nu og har det meget bedre, og vil straks kigge over på din blog og putte den på listen igen. Og du er selvfølgelig også altid velkommen her.

      0
  7. Jeg tror at en væsentlig årsag er at meget af det sociale, med små venlige meldinger hos hinanden, er flyttet over på Facebook. For mit eget vedkommende er jeg tilbøjelig til kun at reagere hvis jeg synes at jeg har lidt at bidrage med, men min blog er jo så også lidt speciel 🙂

    Og jeg er helt enig i at skrivelysten må være det drivende for at holde fast i at være blogger….

    0
    • Hejsa, jamen jeg er også RIGTIG meget på Facebook og ELSKER det. Nej min pointe er ikke, at der ikke blogges, for dem jeg har i tankerne blogger skam rigtig meget, og er ikke særlig aktive på Facebook faktisk, og det får mig til at tænke, at det er MIN blog helt specifikt, der skal boykottes. Uvist af hvilken årsag.

      Jeg synes selvfølgelig kun, man skal kommentere, hvis man har noget på hjerte. Men som nævnt, jeg synes da, at selv hos folk, jeg er meget forskellige fra, så finder jeg emner, som jeg kan være med på eller lige indlægget, der lige rør noget. Og ja, din blog er meget speciel, men meget vedkommende. Men du har da også ved lejlighed været her forbi og givet et pip med,, og det sætter jeg stor pris på.

      0
  8. Læser med hos dig, det er dog ikke altid jeg lægger en kommentar. Synes godt om din blog og dine skriverier 🙂
    Rigtig god søndag, Deborah.
    Fra en fast læser.

    0
    • Tusind tak Trine. Jeg er glad for, at du føler dig tilpas her, og kan lide mine skriblerier. Jeg følger skam også med ovre hos dig. Du skriver bare, når du har lyst, men jo mere jo bedre 😉 Også god søndag til dig.

      0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.