Sundhedsstyrelsens formynderi

Jeg er ved at være kørt MERE end træt af formaninger, forbud og anbefalinger. Nu er det de unges festkultur, der er oppe og vende og man vil have flere forbud. Vi har for længst overhalet Sverige i forbud og forordninger, og det klæder os bestemt ikke. Jeg kan godt forstå, at de unge ikke gider høre mere heller, og vil have lov at være unge i fred.

Folk, der går i gymnasiet, er stort set voksne mennesker, udfra alle betragtninger, og de er i et stade af livet, hvor man på alle planer eksperimenterer og “finder sine ben”. Det skal man have lov til. De unge ved godt, hvad de “burde” gøre og ikke gøre, men man skal også have lov at være ung. Hvis det skal stilles formaninger og ting op, så er der (forhåbentlig) stadig noget, der hedder forældre, som har givet deres børn en ballast, og så er det en overgang, og så finder det et naturligt leje. Og jeg er sikker på, at de fleste ender som helt almindelige samfundsborgere, selvom de har haft en sjov ungdom med rigeligt af de våde varer. Dem som ender som alkoholikere, ville gøre det uanset hvad, er jeg ret sikker på.

Drikker de unge mere, end da jeg var ung? Måske gør de, og man kan da godt oplyse, om at det er sundt måske at skrue lidt ned, men jeg tror ikke på flere forbud. Hvis man skal sætte ind, så tror jeg, man skulle bruge pengene bedre på at bekæmpe diverse stoffer. Jeg klar over de har et job, at gøre og de er anbefalinger de skal komme med, men derfra så til at udstede det ene forbud efter det andet og stoppe det ned i halsen på folk, der er langt.

Hvor er jeg glad for, at jeg var ung i en tid, hvor Sundhedsstyrelsen vel dårligt var opfundet, så jeg kunne have min ungdom i fred!!!

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.