Flotte efterårsdage

Som vanligt flyver dagene og tiden afsted, alt alt for hurtigt. I dag synes jeg lige, jeg var stået op, og så var klokken 15! Hvor blev dagen af? Og selvom jeg selvfølgelig ikke har nået alt det jeg gerne ville, så har jeg da nået noget heldigvis. Bl.a. har jeg fået lavet skinketærte og puttet i fryseren til de dage, hvor jeg ikke har så megen energi til at lave mad. Egentlig kunne jeg godt have lavet to, nu jeg var igang, men der er simpelthen ikke mere plads i fryseren. Selvom jeg rydder ud i det, så skal jeg altså bruge der før jeg fylder mere i.

Jeg har også fået lavet nogle indlæg her. Det har taget mig hele dagen, med tærtelavning indimellem. Og så havde jeg endda nogle af fotos klar. Det tager bare alt for lang tid. Jeg må vist skære ned på mine ambitioner og så vise lidt mindre her og smide resten på Flickr. Så skal I også lave lidt ved at bevæge jer derover, men sådan må det være. Jeg kommer alt for langt bagud.

I morgen skal jeg en tur på posthuset, og hente en portion mere af de der anti-hedeturspiller, jeg er startet på, og så skal jeg lige forbi cykelhandleren. Der er en lille mislyd på den nye cykel, jeg lige skal have fixet. Ikke noget vildt, men jeg synes ikke, den hører til.

Dagene er solrige, kølige med blå himmel. Ganske som jeg holder af dem. Egentlig skulle jeg jo tage lidt ud i det fine vejr, men jeg kan ikke det hele, og jeg er nødt til at slappe af. Sådan er det bare. Men nu kommer jeg så ud og lufter mig selv og cykel i morgen. Så jeg kan vist godt være fint tilfreds, og det er jeg sådan set også. Nu vil jeg lukke “dyret” – mit hoved er ved at falde af!

0