Man tager…….

1 kylling enten frisk eller optøet delt i passende stykker (Her kun 4 stk., som er lige lidt nok – de er for store at bakse med)
Friske krydderurter – her rosmarin, timian og salvie fra altanen
1 rødbede, 2 pastinakker, 3 fed hvidløg, 1 stort rødløg, 1 fennikel, 3 jordskokker, en rest græskar, et stykke squash
Olivenolie, hvidløgsolie
Hvidløgspeber, Salt
1 kyllingbouillonterning
Kulør
Asier, chutney (her den hjemmelavede pærechutney)
Minimælk, 2 spsk hvedemel

Kartofler – koges for sig

Forvarm ovnen til ca. 180 grader. Ovntid – en time.

Grønsager og rodfrugter ordnes og skæres i passende gerne lidt grove stykker, hvidløg pilles og kommes ved, sammen med krydderurter. Bland olivenolie i og krydder med salt. Gnid kyllingstykkerne med olie (evt. hvidløgsolie som her), krydder med salt og læg ovenpå grønsagerne i et ildfast fad. Lav eventuelt disse ting færdig, så det er lige til at smide i ovnen. Hæld et glas vand eller 2 ved grønsagerne og kyllingen.

Skræl eller skrab kartoflerne og sæt dem i koldt vand indtil de skal bruges. Ved kogetid hældes kogende vand ved, og saltes og de koger til møre. Tilpas med maden i ovnen.

Når kyllingen har fået nok efter en times tid, tages fadet ud og væden hældes i en separat skål. Læg grønsager og kylling tilbage på fadet, og stil i ovnen på eftervarme mens sovsen laves. Husk dine kartofler som eventuelt er næsten klar også.

Væden fra fadet hældes over i en lille gryde og tilsættes kyllingebouillonterning. Ryst 2 spsk. mel med mælk i en meljævner, og jævn saucen. Et nip sukker tilsættes sammen med kulør og der smages til.

Varmes godt igennem inden serverig med kartofler, chutney, asier og kylling og grønt. Jeg glemte at tage foto af det samlede værk, men jeg lover, det smagte himmelsk, og er oplagt til sønddagsfrokosten/middagen. Far var meget begrejstret og spiste meget mere end han plejer. Jeg synes bestemt også, det var vellykket. Så det kan jeg godt gøre igen – og du kan også roligt kaste dig over. Bon appetit.

4 thoughts on “Man tager…….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.