Koncerten, jeg aldrig kommer til

Som jeg har nævnt før føler jeg egentlig ikke, jeg har meget “tilgode”, når vi taler koncerter. Jeg har været utroligt velsignet og været til mange fantastiske koncerter. Men der er en, jeg virkelig er ked af, jeg aldrig nogensinde kan komme til uanset, hvordan jeg vender og vrider det. Det er en koncert med Elvis Presley anno 1972. Så er det godt, han er velkokumenteret. Lige nu sidder jeg og ser ham på TCM, hvor de viser “Elvis on Tour”, som er en dokumentar fra netop 1972, hvor vi følger Elvis rundt på tour.

Jeg har sagt det før. Man må og skal være lesbisk eller fuldstændig lavet af sten, hvis ikke han kan få gang i ens hormoner. Han er bare…..host! Skal vi nøjes med dejlig, så fornærmer jeg ikke nogen, men hold da lige op en dejlig mand på rigtig mange måder. Og som jeg har nævnt, så er jeg mest til den sene Elvis. Når jeg først begynder at se ham, så kan jeg på ingen måde løsrive mig. Du kan lige nå slutningen, men frygt ikke ellers bliver samme udsendelse sendt i morgen tidlig kl. 9.05, så se det eller optag, hvis du kan lide Elvis. En dejlig tur med ham, bandet og den skønne musik. Ellers kan jeg afsløre, at der ligger en god del på Youtube også.

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.