En absolut undtagelse

Jeg ved, jeg før har sagt, at jeg ikke har så mange koncertønsker tilbage mere. Dog har jeg et MEGET stort et. Nu blev jeg mindet om det forleden, fordi der igen var koncert på Charlie. Desværre kom jeg ind til næsten sidst, og havde desværre ikke set, at der var koncert med nedensiddende gutter fra Barcelona.

Jeg ved, jeg er faldet i svime over dem før, men jeg gør det gerne igen – og igen!! Hold da så kegle, de fyre kan give mig gåeshud og meget mere, så jeg er helt fortabt. Uha nogen stemmer.

Sangen her er netop fra Koncerten i Barcelona, og så har den for mig en helt særlig betydning. Det var det første klassiske stykke musk, jeg som sådan blev vild med, om jeg så må sige. Det blev starten på en lyst til også at udforske den slags musik, og nu hører jeg mindst lige så gerne klassisk som rock og pop. Manden der introducerede mig til dette stykke skal have stor tak, og jeg dedikere dette indlæg til ham – en gammel ven, fra før “verden gik af lave” 🙂 – han ved selv hvem han er. Et er sikkert, næste gang de her gutter sætter deres smukke fødder og stemmer på dansk jord, er jeg at finde i salen. Om jeg så skal leve af vandgrød en hel måned. Så får vi se, om nogen vil med, eller jeg skal gøre alene, men afsted, skal jeg nok komme. Og så skal jeg vist have både DVD og CD – suk!

0

2 thoughts on “En absolut undtagelse

    • Tjah, det er jo som det kan være. Smag og behag. Jeg kan så til gengæld ikke lide Wagner. Der går min grænse. Og det er jo okay. Jeg synes ellers jeg er meget alsidig.

      0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.