Fredag – igen


Galopbanen 2. februar 2010

Er det bare mig, eller suser tiden også afsted i rivende tempo for jer? Nå, men uanset, så er den her igen weekenden. Dejligt nok. Ugen har været lidt hektisk, så jeg er lidt træt nu. Dagen startede med et besøg hos de firbenede, og det er jo altid hyggeligt. Men det er en meget tidlig affære, og jeg stod op før hønsene i morges. Men hyggeligt var det, og jeg får lært de nye beboere i stalden at kende. I næste uge kommer de sidste fra ferie på landet, så havde vi ikke nok at se til, så får vi det. Senvinter/Forrår giver altid anledning til friske heste og således også i år. I dag havde vi noget, der ledte associationerne hen på “Det flyvende cirkus” udenfor. Men det gik altsammen 🙂

Jeg tog tidligt hjem i dag, også fordi der her skulle ske lidt, og jeg fik gjort det meste af, hvad jeg havde sat mig for. I morgen når jeg så resten. Ellers har jeg endnu ikke de vilde planer udover (you guessed it) fotos endnu. Men weekenden er jo ikke slut endnu, så man ved aldrig.

Foreløbig sniger kulden sig ind i alle sprækker og revner og det var godt nok også koldt, da jeg stod ved bussen til morgen. Og nu har de endda lovet dels endnu mere kulde og …..sidst men ikke mindst sne. Nu var vi lige sluppet af med det sidste nede i stalden, og man slap for at gå med “livet i hænderne”, hver gang man skulle over gården. Det kan jeg altså godt undvære. Ellers skal jeg ikke klage, men jeg kan godt undvære mere, det skal ingen hemmlighed være. Jeg trænger for cykelture og at komme ud i verden. Men det giver basis for gode fotos. Vi må se, hvor slemt det bliver. Jeg ønsker jer en dejlig weekend.

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.