Trist og underlig fornemmelse

Jeg fik en mail i dag. En af de der oplysninger omkring graven i fortiden. Jeg har for længe siden, fået at vide, hvor min biologiske mors grav var, og min biologiske søster, sendte også et foto af den i sin tid. For et par uger siden, fandt jeg kirkegården på nettet og fandt, så vidt jeg kunne regne ud, det område, hvor graven skulle være.

Jeg skrev til kirkegården for at høre, om de havde oplysning om, hvem der betalte for den, og en adresse eventuelt. Dette vidste jeg sådan set godt, men håbet var, at få en ny adresse på min biologiskee søster. Ikke at jeg ville tvinge hende til kontakt oveerhovedet, men jeg ville gerne have oplysninger om familien som sådan. Jeg forventede mig ikke noget egentlig, måske bare at de ikke kunne oplyse hendes adresse, hvilket de heller ikke kan.

Chocket bestod i, at allerede et år efter, jeg havde kontakt med hende, har hun ladet betaling på min mors grav stoppe, således at graven er sløjfet. Det er jeg rigtig ked af. Og hvorfor så det? Joh, jeg havde da set frem til at besøge min mors grav, når jeg kommer til Berlin, som minimum. Det kan jeg så ikke engang. Så synes jeeg måske godt, hun kiunne have kontaktete mig dengang eller nævnt, at hun ikke ønskede at betale længere, så kunne jeg måske. Men det er så for længst for sent. Men jeg tænker, der ikke er nogen der kan forbyde mig at få sat en sten op over hende. Men det er jo dyrt. Nu var den der jo. Pokkers osse!

0

4 thoughts on “Trist og underlig fornemmelse

  1. Kære Deborah

    Det var dog kedeligt at du ikke kan lægge en blomst på din biologiske mors gravsted, men men….. Hvis du gerne vil lægge en blomst, så gå hen på den kirkegård der betyder mest for dig her i landet, læg en buket og f eks bed en bøn for hende…… ikke at det gør nogen forskel, men den du kan måske få lidt ro i sindet om ikke andet …. og det er vigtigt synes jeg

    Og når du engang kommer til Berlin, så tag ind på kirkegården og find det sted der lægges blomster på de ukendtes gravsteder, og læg en buket der også…. så kan du ikke gøre mere men du får lidt fred i dit sind.

    Det har været en meget knoldet landevej at finde dine rødder, hvilket gør mig ondt for dig, jeg håber at du finder ud af lidt mere om dine morforældre måske….. og at det kunne give dig lidt ro i sindet.

    Mange gode tanker og kærlige hilsner
    Helle

    0
    • Kære Helle

      Tusind tak for den søde hilsen og de rigtig gode forslag, som jeg bestemt vil bruge. Jeg er sikker på, at hun ved, jeg ofte tænker på hende. Hun havde ikke noget godt liv, og jeg synes alle fortjener minimum en lille sten. Et er, at nogen ikke selv ønsker, men som pårørende vil jeg sige, at den med de ukendtes for mig, er en underlig ting. Ingen er jo totalt ukendte, på nær nogen ganske få. Hun havde dog en datter dernede også. Så nej det forstår jeg ikke.

      Jeg tror da på, at jeg kan sende gode tanker uanset, og vil gøre, som du siger. Ikke at jeg tillægger gravstedet den største betydning, men dog nogen.

      Mange kærlige hilsener

      Deborah

      0
    • Ja Mette, ingen kan komme og sige, at det har været let, at få den information, jeg har indtil nu. Og tak skal du have, ja den her er jeg trist over.

      0

Skriv et svar til Helle Birgit Hansen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.