Mandagsstemning

Det har været en rigtig mandag i dag. Jeg startede med at vågne, og egentlig have sovet okay, men det er sejt nu at komme op om morgenen. Jeg er ellers morgenkvinde om en hals, men det er koldere, og bare efterår sådan basalt nu, selvom temperaturen holder sig indenfor rimeligt, så stadig.

Nogen dage vågner man bare aldrig rigtigt. I dag var sådan en dag, og jeg er dælme stadig træt. Jeg havde lovet at komme i dag, og så gør jeg det selvfølgelig, men kunne godt mærke, at det måtte blive en dag, hvor jeg basalt set ikke lavede alverden. Selvfølgelig lavede jeg noget, men jeg var meget, meget langt fra at være så aktiv som jeg plejer. Det er okay engang imellem, og eftersom flere af os var i “mandagsmode” så fandt jeg absolut forståelse for situationen. Og alle ved, hvor flittig jeg normalt er, så når jeg for en gangs skyld mest bare laver de små opgaver, så er jeg helt tilgivet for det.

Vi havde behandler til hestene i dag, og så går meget af tiden med at hjælpe der. Derudover havde vi også jockeybesøg (Nicolaj) og dermed blev det også til et par ture til banen. Jeg har hygget mig, men kan altså ikke “prale” med det helt vilde udi præstationer i dag, men mon ikke det går – jeg tror det.

Vejret – jeg gider slet ikke kommentere på det mere! Så kan du nok selv gætte, hvordan det endte! Nu er jeg så hjemme og må prøve at hvile den gamle krop. Ikke mindst har jeg en ryg der brokker sig gevaldigt.

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.