Zolid MP4

For en uges tid siden ca., så jeg et godt tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Ikke at der ellers er penge til noget som helst ekstra lige i øjeblikket, men den her var noget, jeg vitterligt kunne ane langtidsholdbarheden i. En MP4 afspiller. Hvorfor den hedder sådan ved jeg egentlig ikke, andet end jeg gætter på, det er fordi den understøtter flere formater end MP3-afspilleren gjorde.

Den her minder om en Ipod, men er det så ikke. Men så vidt jeg ved, er systemet ihvertfald det samme. Den virker, og jeg kan blive begriget på mine meget tidlige morgenture i stalden, og hvor jeg ellers skal hen.

Det er ikke fordi, jeg ellers som sådan bruger mange penge på den slags eller ikke passer på mine ting. Jeg har en MP3 afspiller – iøvrigt også købt i ALDI ganske som denne, som er så gammel at jeg dårligt kan huske det, og iøvrigt kører på batterier.

Det glæder mig, at jeg kan lytte til lydbøger og musik, når jeg skal ud i verden med toget og på andre steder, hvor det kunne være praktisk. Det gør altså cykelturen der tidligt, meget mere udholdelig og den føles ikke så anstrengende, som den nogengange kan gøre. Så er jeg altså ligeglad med, om der står Ipod i nakken på den. Den kostede så også en brøkdel af, hvad sådan en koster nemlig 399,- kr. De plejer at få de her tilbud med et par eller tre måneders mellemrum, så hold øje, hvis du også vil have dig en.

0

4 thoughts on “Zolid MP4

  1. Det må være sådan en, jeg skal have – på et tidspunkt – for rigtig mange af mine MP*-filer kan jeg ikke høre, netop fordi de er MP4 og min bette MP3-afspiller ikke kan spille dem.

    0
  2. Hvor er den smart, Deborah. Nej, der behøver ikke at stå et fancy navn bagpå; denne her holder såmænd lige så længe… Har efterhånden prøvet en del af de “dyre mærker” og har mistet begejstringen for dem… 😉 Ligesom du elsker jeg at lytte til en lydbog eller have musik med undervejs…

    0
    • Den er nemlig smart, og nu hvor jeg skal ud og ordne køkken kan jeg lytte min lydbog samtidig. Det er da smart. Så vil jeg tro, rengøring af spisekammer går som en leg 🙂 Og hvorfor betale over det dobbelte for noget, der formentlig ikke er bedre.

      0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.