Rigtig mandag i solskin


Et efterårsmotiv fra Galopbanen fra tidligere, som jeg synes tåler et gensyn

Dagen startede som en rigtig mandag. Først troede jeg, at jeg vågnede af mig selv. Da jeg senere så var kommet ud af fjerene, kunne jeg se, at noget var galt med tidsplanen, hvilket må betyde, at jeg faktisk var kommet noget der ligner 15 minutter for sent op, og da jeg hørte telefonen, så har det været 2. gang, den ringede “godmorgen”. Nå det betød så, at jeg skulle styrte rundt for at nå det. Det hader jeg simpelthen, men der var jo ikke andet for. Det er nemlig nu så koldt, at det med at cykle, det gider jeg altså ikke. Det betyder så igen, at skal jeg nå tingene til tiden, så er der jo ligesom kun et tog der duer, for jeg skal nå en bus i den anden ende. Jeg nåede det.

Vel ankommet hjalp jeg med at fodre. Det gik fredeligt for sig. Så var det et stykke frem så som så med freden. Vejmennesker skulle grave nedenfor stalden på en mark, og det betød larmen med maskiner. Store larmende maskiner er ikke just heste generelt’s yndlingsting, men mandagsfriske fuldblodsheste har som regel mere end svært ved det. Det betød heste der var endnu mere på dubberne end ellers. En sprang sådan rundt, at den var ved at nedlægge trænerens bil. Efter det show endte det med, at jeg trak hende op ad bagvejen og det gik så fint nok.

Så skulle man tro, det var drama nok for en morgen, men så let slap vi ikke. Senere stod jeg og holdt hest (bare lige mens den fik ordnet boks), og pludselig var alle heste på walkeren i alarmberedskab og hesten jeg stod med, sprang baglæns til trods for, at han faktisk er 3-benet (læs halt) p.t. Det var en løs hund der spøgte med en noget flov ejer i hælene. Senere da jeg var på banen var dramaet fortsat, for en af hestene var løbet igennem til en anden hest to gange på walkeren.

Så var det også slut og resten af dagen gik fredeligt. Der var nok at se til som altid. Jeg blev og hjalp med at få dagens sidste hest på banen og var med tilbage og vaske og ordne bagefter. Han skulle også have is på fødderne, og inden jeg var hjemme her på adressen var klokken blevet 14.45. Men det er rart at føle at man gør gavn og hjælper, og det var skønt vejr. Så mens han fik kølet fusserne, sad jeg i solen og hørte Chris McDonald’s bog på lydbog. Det var slet ikke så ringe endda. Han blev puttet og jeg kunne gå op til bussen. Nu vil jeg i bad, og slappe lidt af. Det har jeg vist ærlig fortjent nu.

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.