Til hus- og hundejere

Jeg skal ikke kunne sige, om det er et lokalt fænomen for Charlottenlund/Gentofte det her problem. Men jeg kan positivt udtale mig om, at begge eksistere i allerbedste velgående her i mit nærområde. Nu hvor jeg har været “hundeejer” og gået meget omkring her i det værste vejr, har jeg jo set det meget tydeligt. Ikke at jeg ikke ellers ville se, men jeg ville ikke bevæge mig rundt så mange forskellige steder ellers.

Hvem der er værst, er svært at sige, men jeg kan sige så meget, at der er RIGTIG mange, der føler sig for fine til både at samle deres hundes efterladenskaber op, og at skovle sne! At det første ikke er særlig sjovt, og lugter mindre godt kan vi blive enige om. Men ubehaget er til at få øje på, når man på tænker alternativet. Har du nogensinde prøvet at have trådt i en hundel… og komme ind i en varm bil? Eller træde det ind på dine tæpper eller…..Jeg kunne blive ved! Hvis man har et kæledyr, følger der forpligtelser med. En af dem, er at samle op efter sig. Den fotograferede lå midt på fortovet! Den er så så stor, så man ikke overser den sådan lige. Men stadig er det noget forbistret svineri. Og nu kan jeg så høre koret, der spørger om jeg samler op efter lille hund. Ja selvfølgelig gør jeg det. Ligemeget hvor jeg er henne. Der er ingen steder, det er sjovt at træde i sådan en, og derfor samler jeg op hver gang! Det burde du også!

Husejerne er måske de værste, for de kan måles i procenter, og jeg vil vove den påstand at ihvertfald 95% IKKE skovler sne og strør salt på deres fortov. Det har været og er stadig med livet som indsats, at gå tur herude. Det står så til gengæld i loven, at det skal man. Sørge for, at der er ryddet. Det er der tydeligtvis mange, der helt bogstaveligt blæser en hatfuld. Jeg har flere gange tænkt, at det ligefrem kunne være fryd og falde og brække benet og sagssøge en husejer for kassen for svie og smerte. Selvfølgelig vil jeg ikke brække benet, men disse husejere (mødte faktisk en forleden, men sagde ikke noget), går tydeligtvis bare fra bilen og ind og føler ikke, det er noget problem, mens vi andre skøjter rundt og kæmper for at holde os på benene. Det er ikke særlig sjovt, at gå rundt og være hunderæd for at falde! Så ryd da det fortov, og gider du ikke selv, så få nogen til det, så vi andre slipper for at gå med hjertet oppe i halsen!

0

2 thoughts on “Til hus- og hundejere

  1. Ja, det er mærkeligt, at nogle folk er blevet så ligeglade med deres medmennesker i Charlottenlund/Gentofte, at de ikke gider at rydde deres fortov for sne eller tage deres hundes efterladenskaber med sig i en dertil indrettet hunde-affaldsspand.
    Jeg mindes ikke, at folk var så ligeglade, da jeg voksede op i Charlottenlund.
    Men pudsigt nok, da jeg gik tur i dag i Vanløse, så jeg faktisk flere hundeefterladenskaber, som jo så heller ikke var samlet op af hundenes ejere – meget mærkelig mentalitet, der er kommet nu, for jeg synes, at folk generelt har været gode til at rydde op efter deres hunde her i området.

    0
    • Jeg ved ikke, hvad der stikker folk Marianne. Jeg synes det er tiderne generelt, der også gør deres. Og nu lyder vi som to gamle koner, der siger alt var bedre i gamle dage. Nej ikke alt, men folks opførsel lader sgu meget tilbage at ønske!!! Og her taler jeg ikke kun om at rydde op efter sig. Danskerne er blevet et folk (efter min mening), uden stolthed, ære og helt uden autoritet og diciplin på mange måder, og det er ikke godt for noget som helst. Så jeg tror desværre ikke kun det er her, men et generelt problem.

      0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.