Stilledag og en ombytning til 800 kr.

Det her bliver nok lidt rodet. Hvis så, skyldes det ikke mindst, at jeg stort set ikke har sovet i nat. Hvorfor – beats me! Jeg ved det ikke, men den stress, jeg har fået som følge af hele det her cirkus med far, har nok sin skyld. Så bliver mine søvnforstyrrelser meget markante, hvorimod jeg normalt kan styre det efterhånden. I nat kunne jeg så ikke sove. Så jeg er træt, og jeg vågnede selvfølgelig tidligt.

Min veninde kom forbi, for jeg havde lovet at passe hendes små “utysker” i dag. Det var lidt over 7. Heldigvis er de gode for en lur eller to de små, så sådan en tog vi. Desværre var ene lille hunds bønner om en tur ud ikke falsk alarm, så vi havde et lille uheld. Men det fik vi ordnet og har hygget os siden.

Med hensyn til min forestående Berlintur, slog det mig jo, at jeg egentlig havde lavet en bommert af de større. Ikke noget, der ikke kan rettes op på, dels nu men også senere. Jeg skulle jo have tjekket, hvornår der er Galopløb i Berlin, mens jeg er der. Det gjorde jeg først, da jeg havde booket billetten. Dumt af mig, for det viste sig jo hverken værre eller bedre, at der er løb om søndagen, hvor jeg skal hjem.

Jeg skrev så, og spurgte om jeg evt. kunne rykke med en dag. Det kunne jeg måske godt. Selvfølgelig var jeg klar over, jeg skulle betale for en ekstra nat på hotellet, men jeg tænkte i min naivitet ikke på, at SAS tager MINDST 800 kr. i gebyr for at rykke en dag!!! Jeg kunne forstå, hvis vi taler tæt på afrejser, men der er en måned til. Det droppede jeg så lynhurtigt igen. Dels får jeg jo rigeligt med hest iøvrigt og dels er jeg sikker på, at jeg nok skal komme en tur derned igen. Men lidt surt, at jeg ikke tænkte mig om, selvom jeg er sikker på, der er rigeligt andet at lave dernede.

Nu er hundebørnene gået, og jeg vil have lidt aftensmad. Det bliver spaghetti med den gode tomatsauce. Let og lækkert – især fordi den er lavet 🙂 Kan I have en god aften.