Gad vide om…..

Jeg er gået helt skrivekold. Nej ingenlunde, og som jeg også fortalte forleden, så har jeg masser af fotos, der også skal vises herovre. Så hverken materiale eller lyst mangler. Dog mangler som altid tid og kræfter. Ingen af delene har jeg nok af, og nu har jeg udviklet et problem til erstatning for den svimmelhed, der har plaget mig i måneder, og som nu endelig ser ud til at slippe taget i mig.

Mine hænder har det ikke godt som jeg skrev. Af samme grund sidder jeg her og skriver med begge hænder pakket ind i støttebind. Det er et ømt syn, men de gør ondt de *bib* hænder, og skal jeg kunne holde til bare det meste basale udi netaktiviteter, rengøring og heste, så må jeg gøre det, indtil jeg får købt noget mere hensigtsmæssigt til en permanent løsning. Så nej, I er ingenlunde glemt.

Deruover har jeg en trillion hængepartier her, efter hele den tur med far, hvor alt herhjemme jo flød stort set, for alle mine kræfter gik hund og hospital. I går fik jeg ryddet et par bunker af blade m.m. i stuen, og det i sig selv lettede helt enormt. I dag har jeg taget en af 3 bunker på skrivebordet og fejet altanen.

Til morgen var jeg i stalden. Det var en lidt for spændende dag derhen at en hest havde maveknep, og senere var der løs hest på banen – ikke vores godt nok, men stadig. Det endte altsammen godt, men vi keder os aldrig med de kære dyr. Vi skulle jo også fejre vores sejr i lørdags, så jockey’en gav winerbrød, så vi var en lille sluttet flok, der kunne sætte os i solen og drikke kaffe og få et stykke velfortjent kage, udover den rabarberkage, jeg medbragte, som iøvrigt også var vældig populær. Så alt i alt en god dag. Jeg er træt nu, og vil gå ind og få en kop te tror jeg, og så skal jeg ikke for sent til ro. Meningen var en tur ned og træne i morgen.