En lille update fra sygesengen


Endnu et skud fra University Botanic Garden, Cambridge 7. september 2014

Hm, jeg ved ikke, om jeg synes, det her antibiotica virker efter hensigten. Ihvertfald føler jeg mig ikke så meget bedre, som jeg havde håbet på det her tidspunkt. Måske jeg er urealistisk, men eftersom jeg jo altid tager mig god tid med den slags, nok ikke overraskende. Tjek hos lægen i morgen vil vise, om jeg er bedre, eller hvordan. Hoster gør jeg ihvertfald stadig til den store forkromede medalje. Heldigvis er der masser af ting, jeg kan lure på i TV, når jeg ikke sover.

Skulle det kede mig er der altid nettet, som jeg jo også elsker, jeg kan bare ikke holde til at sidde her for længe lige nu. Men lidt når jeg. To ting, som jeg faldt over, vil jeg lige dele med jer. Dels en historie om en ung gut, der blev træt af det hele og “forlod verden” for snart længe siden. Nu er han fængslet for tyveri (engelsk).

Det andet er lidt mere glædeligt. Et indlæg på en blog, jeg fandt her i dag, som er skrevet af en dame, som med sin familie er emigreret først fra England hertil, og nu er på vej til Canbera, Australien. Det er et meget velskrevet indlæg, og jeg glæder mig til at læse lidt baglæns og følge med fremover (engelsk).

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.