Automobile overvejelser

Aygoopt2

Jeg overvejer at anskaffe mig en bil igen. Livet er sgu for kort til andet næsten. Det er en kæmpe lettelse for mig, og til de priser, de små biler nu fås til, kan jeg ikke andet end blive fristet. De koster ingenting at køre i og vægtafgiften er næsten ikke eksisterende.

At de så også fås på meget favorable vilkår iøvrigt er så endnu et argument. Godt nok er jeg sej, men jeg synes også, jeg fortjener lidt luksus. Og hvis ikke nu, hvornår så? Hvis det bliver, bliver det i det nye år, og formentlig en ny, da det dårligt kan betale sig, at købe en brugt.

Valget er mellem denne og en magen til den, min far har, som er en Peugeot 107. Problemet er, at jeg ikke er vild med den nye model, som hedder 108. Nu får vi se, hvordan, men overvejelserne er der. Far har iøvrigt lige fået sit kørekort igen, og det er dejligt for ham. Men med alle de doktoraftaler han har, kan jeg også kigge i vejviseren efter at låne hans ofte, og det var altså rarere at have sin egen. Svært at slippe, når man har kørt bil uafbrudt siden man var 18.

0

2 thoughts on “Automobile overvejelser

  1. Jeg forstår dig til fulde. Her i husstanden har vi ikke mindre end 3 biler. Bo og Jeg har hver vores Polo, og Jakob (som snart er 20) har købt sig en gammel Golf. Vi bor som bekendt i den del af Danmark, der betegnes som udkanten, og livet bliver så meget lettere, når der er hjul under. Jeg håber, at du finder den lille bil, der kan få din hverdag til at glide lettere 🙂

    0
    • Tak Susanne 🙂 Ja, det er en stor lettelse i hverdagen og giver ihvertfald mig, et helt andet overskud til at få gjort ting. Man smutter altså ikke lige på samme måde, når man først skal cykle mindst et kvarter efter det. Selvom det ikke er langt, så kan det virke helt uoverskueligt især med et helbred som mit. Jeg overvejer stadig, men hælder klart til at gøre det.

      0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.