Jagten på en sang

Kender du det, man kan høre en sang i radioen eller i en film og man må bare vide, hvad det er for noget? Sådan havde jeg det forleden, da jeg hørte denne gospel i en af mine favoritserier “Without Trace” eller Forsvundet Sporløst, som den hedder på dansk. Afsnittet var meget gribende, og handlede om Aaron Gibbs (La Salle) og hans familie, der er ofre for orkanen Katrina, og har mistet alt.

Det kan udvikle sig til et helt detektivarbejde, at finde sådan noget, men det er også sjovt (eller det synes jeg ihvertfald). Og hvor begynder man? Det startede med, at jeg jo kunne se, at det var afsnit 100, men det gav ikke rigtig noget, for der er mange år i den her serie. Altså tog jeg udgangspunkt i en af de medvirkende, som var gæstestjerne Eriq La Salle (han er også kendt fra skadestuen), og det gav pote, for så kunne jeg kigge på ham på IMDB, og se hvilket afsnit, han var med i. Der stod intet om sangen, men jeg havde skrevet lidt af teksten ned, og fandt så ud af, den hedder “Take my hand Precious Lord” og er en meget gammel gospelsang (Skrevet af Tommy Dorsey i 1932), der er indspillet i et utal af variationer, blandt andet også af Elvis Presley og Mahalia Jackson.

Så var det Youtube næstefter. Der var blandt andet versionen nævnt nedenfor, som også er meget, meget smuk og “rigtig” gospel, men ikke versionen i serien. Hm, hvad gør man så. Tjah, så er der “kun” Google tilbage, og jeg søgte så på song precious lord take my hand in “Without a trace”, det virkede og den vej rundt fandt jeg ud af, at sangen er 4. track på et soundtrack fra serien og bliver sunget af en gruppe, der hedder Selah og faktisk lykkedes det mig først at finde den nøjagige version nu her, da jeg skrev indlægget. Her får I så en sang mere oveni: Just a Closer Walk With Thee. Meget passende på første søndag i advent, synes jeg.

Thomas A. Dorsey / J.R. Baxter Jr.
Arrangement By Nicol Smith, Todd Smith, Allan Hall

Precious Lord, take my hand
Lead me on, help me stand
I am tired
I am weak
I am worn
Through the storm,
Through the night
Lead me on to the light
Take my hand, precious lord
Lead me home

When my way grows drear’
Precious Lord, linger near
When my life is almost gone
Hear my cry, hear my call
Hold my hand, lest i fall
Take my hand, precious Lord
Lead me home
Take my hand, precious Lord
Lead me home

og en version med NIU Chamber Choir, og en mere, som faktisk var den, jeg havde valgt, før jeg fandt den fra serien, find din favorit – fantastisk smuk sang! Iøvrigt er Spotify også et godt sted, at lede efter sange, når man er så langt, at man ved, hvad den hedder.

Ellers er det stille søndag her. Jeg kunne begive mig ud i verden eller et større rengøringsvanvid og i det hele taget være aktiv på mange fronter, men om jeg orker det, er jeg langt fra sikker på.

Som første opgaver skal jeg i kælderen efter det sidste Julepynt, og så skal jeg have det op, og for resten må vi se. God første søndag i advent til jer.

4 thoughts on “Jagten på en sang

  1. Det er en smuk sang! Det er noget over gospel.
    Og jo jeg kender det! Sidste jul havde jeg hørt en julesang på Radio soft, men selvom jeg så på deres playlister, så kunne jeg ikke hitte ud af hvad det var for en. Jeg havde nemlig kun hæftet mig ved melodien. Jeg tror der gik det meste af en uge, hvor jeg lyttede intenst til radioen og pløjede playlisterne igenne igen. Og så en aften var den der. Så i år har jeg været på youtube og lyttet til ‘What child is this’ med Vanessa Williams 🙂

    • Tak for hilsen Kari! Ja det er sjovt, når der sådan går detektiv i den. Jeg har også været på den med radioen, og har som regel fundet, hvad jeg søgte også. Det er vel denne du mener:

      • Det er den. Jeg kan godt li’ numre over mod den jazzede side og jeg bliver glad indeni, når jeg hører den sang i den version.
        Nok også den følelse, som du har, når du hører din sang 🙂

        • Helt bestemt Kari, jeg poster kun sange, der giver mig den følelse 🙂 – Jeg elsker Jazz og kan også godt lide din sang, men den siger ikke “Jul” til mig 🙂 – Du kan se meget mere, af det musik, jeg kan lide ved at trykke her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.