Superovereffektiv fredag

Man må sige, jeg formår, at kunne gå på weekend med fantastisk samvittighed. Jeg har været så effektiv i dag. Jeg ville have sorteret de bøger, der skulle ud, og have dem kørt væk i dag. Det fik jeg gjort. Nogen røg med andre genstande til “Svalerne”, og dem jeg vidste, de ikke ville have, blev kørt til forbrænding. Når jeg ikke engang kan give dem væk, så må det være sådan. Ikke nogen bøger, der som sådan var noget “særligt” – bogklubbøger, som alle drukner i. Jeg vitterligen hader, at smide noget ud, der ikke fejler noget, men i dette tilfælde, var der altså ikke andet at stille op.

Mens jeg var afsted, fik jeg en lys idé. Jeg har siden jeg flyttede ind her, haft en minireol stående i kælderen, og egentlig ikke rigtig haft noget at bruge de til synes jeg. Nu fandt jeg på, at den skulle op, for at give lidt mere plads til de bøger, jeg har beholdt. For efter reolerne kom i kælderen kniber det faktisk. Op kom den omend, jeg er svært bange for, at min ryg ikke takker mig for det (kryds fingre for, jeg kan tage evt. problemer i opløbet).

Jeg fik byttet om på den og mit lille sengebord, som kom over på den anden side af sengen, og en taburet fungerer nu som plantesøjle, eller hvad vi skal kalde det. Puh! Nu skal den så fyldes med bøger. Et par er kommet i, men nu er jeg så smadret, at jeg ikke orker noget som helst andet end lige at lave noget pasta til aften (en fastedag, der røg i vasken, fordi jeg blev dårlig) og så et bad. Udover det tidligt til køjs, for de firbenede venter i morgen. Rigtig god weekend til jer.

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.