60 år siden

Bortset fra at være helligdag, så er det i dag 60 år siden min mor og far blev gift. Og som vejret blev senest her i dag, forestiller jeg mig, at det var, da de blev gift. Både som beskrevet af min mor og som det fremgår af de gamle fotos.

Mor og far nåede at fejret 40 års bryllupsdag og have kendt hinanden i 50 år, men min mor gik desværre bort 3 år før deres 50 års bryllupsdag. Denne bryllupsdag er de forhåbentlig sammen og kan trods alt fryde sig over et vellykket ægteskab. Min søster har sørget for blomster til dem, fra os begge på kirkegården og jeg markerer her på bloggen.

Jeg har været i stalden i dag, hvor jeg havde besluttet at komme tidligt. Det er ikke så ofte, jeg kommer SÅ tidligt, for som regel er hestene på walker der så det er begrænset, hvad der sådan lige kan gøres så tidligt, når man ikke lige rider. Men det gjorde jeg så i dag og havde da også nok at se til faktisk. Blandt andet en dejlig, dog ikke så lang skovgåtur med Kickertutten. Det er altid en fornøjelse. Men eftersom jeg var vågen kl. 4 i morges og ikke faldt i søvn igen, så er og var jeg helt smadret, da jeg kom hjem. Så jeg har sovet, efter jeg fik et bad. Frisk er jeg dog stadig ikke. Jeg håber, at jeg i morgen kan få styr på måske bare et eller 2 projekter her, udover rengøring.

2 thoughts on “60 år siden

  1. Tillykke med dine forældres bryllupsdag ( dog er jeg en dag for sent på den)
    jeg er sikker på, de fejrede den sammen i år……….
    Her på Falster nyder vi de dejlige sommerdage, og har gang i projekt entre.
    Vi har malet, og i dag har Preben fjernet det gamle trægulv, og næsten lagt det nye færdigt. Vi satser på resten i morgen plus fodpaneler. Det er bare så dejligt med lidt fornyelse……….
    Fortsat god weekend fra “Mig”

    • Kære Karin
      Tusind tak! Det er ligemeget, du er for sent på den. Det er skam tanken der tæller og den sætter jeg stor pris på. Det lyder superdejligt med lidt fornyelse, omend du kender mig – det skal helst være, som det altid har været. Jeg ved det, jeg er skrækkelig. Men er sikker på det nok skal blive fint.
      Knus D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.