Michael Jackson – Jeg skruer op!

Der er megen snak om Michael Jackson i øjeblikket. Jeg må indrømme, jeg er rystet. Ikke over anklagerne, men over, hvordan den politisk korrekte presse og medier iøvrigt ter sig.

Ganske som Anette Heick, har jeg også været Michael Jackson fan, så længe jeg kan huske tilbage stort set. jeg elsker hans genialitet og musik. Det bliver der ikke lavet om på. Som det også nævnes, hvad med alle de andre store kunstnere, der er mistænkt for dette og hint – så kan vi stort set ikke se en film, eller høre ret meget musik, og det er ikke kun i nutiden, jeg taler om her.

Tag bare mit gode eksempel med Woody Allen. For min skyld måtte de gerne boykotte ham. Hvad han har bedrevet mindst lige så slemt i mine øjne og det er bevist. Men så gik det op for mig, jeg har aldrig kunnet døje ham eller hans film, og der er forskellen nok.

En ting er jeg helt sikker på, og det er, at jeg har en stor sans for retfærdighed. Jeg vil gerne slå fast, at har nogen begået noget sådan, hvad det selvfølgelig forkert og det er forfærdeligt for ofrene. MEN det er for billigt, at komme år efter, nogen er død og beskylde dem for den slags. Det gør man bare ikke. De har haft mere end rigelig tid til at komme med de anklager. Ja, der har været anklager før, og jeg vil gerne gøre opmærksom på, at Michael Jackson aldrig er blevet dømt for noget som helst – aldrig! Hans liv blev endevendt, Jeg tror, at var der noget om det, så havde man fundet det i sin tid. At han var dybt speciel og hans adfærd på mange måder var noget bizar og mildt sagt alternativ, kan der ikke diskuteres om. Men derfor behøver man ikke være kriminel på nogen måde.

Jeg har ikke set dokumentaren, og jeg skal heller ikke. Som sagt, man anklager ikke en død mand, der ikke kan forsvare sig, og genialiteten i hans musik med mere, kan der på ingen måde pilles ved. Og det burde mange andre holde sig for fine til at gøre. Så nej, jeg sætter mine yndlingsnumre på og hylder musikeren Michael Jackson – han var nemlig genial.

Men at det er en kontroversielt emne, er der ingen tvivl om. Men som hovedregel, man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Hvordan den enkelte så vil forholde sig, må de om, men radiostationer med mere skal ikke gå ind og dømme det, og da slet ikke, når intet er bevist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.