Gladys Knight koncert og gamle venner

Det er ved at være længe siden,jeg så opslag om, at Gladys Knight, kom til Danmark. Det ville så være første gang og efter al sandsynlighed også sidste gang. Og eftersom hun er “Empress of Soul” (hvilket oversat vil være Kejserinden af Soul) så var der ikke meget at betænke sig på. Da jeg var yngre, udråbte mine venner mig til noget nær ekspert udi soul. Det var nok så meget sagt, men okay i forhold til dem, var jeg nok og var ihvertfald (og er stadig) meget glad for det.

Jeg kom til at tænke på min gamle skolekammerat og veninde, som jeg ikke havde set i mange år, men som faktisk var den, der fik mig i gang med at gå til koncerter, og som jeg også har set flere sammen med. Blandt andre Boney M, Diana Ross og Brother’s Johnson (mere funk end soul, men stadig). Hun var den første jeg kom i tanke om, og som jeg var 300% sikker på gerne ville høre Gladys Knight også. Og det var en god anledning til at ses. Vi havde nyeligen mødtes kort til en bisættelse af en fælles veninde, men det var jo ikke lejligheden til at genoplive gamle minder.

Hun ville gerne med, og jeg købte billetter. Selve koncerten var jo så først i fredags. Vi havde egentlig aftalt, at vi skulle mødes inden dagen og spise sammen. Den plan røg sig en tur, så vi mødtes og spiste middag på Souls, Østerbro, inden koncerten og hvor jeg egentlig havde tænkt, jeg skulle prøve den nye Beyond Meat Burger. Det endte med, at vi begge spiste pizza og drak øl og det var så lækkert. Grunden til, at jeg hoppede fra ideen var, at jeg vidste, jeg skal ud og spise burger lige straks igen. Og jeg skal jo helt sikkert derind igen.

På grund af Jazzfestivalen kunne vi ikke sidde ude, men det endte det med, at vi kom til at alligevel takket være en rigtig sød tjener (som så i sig selv helt selv sørgede for “eye candy” også), som kendte min veninde lidt fra tidligere besøg. Det sagde vi jo ikke nej til og oveni fik vi opvarminingsmusik i form af Kjeld Lauritsens Trio, der spillede på pladsen. Perfekt! Samtidig fik vi vendt en masse af det, der var sket over de mange, år vi ikke har set hinanden. Men udover vi via de fakta, vidste at det var så længe siden, så var det, som havde vi set hinanden i går. Vi hængte altså også meget sammen dengang, og har også været på ferier sammen.

Dejlig mad, snak og musik, og så tog vi videre med toget ud til DR’s Koncerthus. Vi var i meget, meget god tid, men hellere det end det modsatte. Der var sat boder op med øl, vin og vand op udenfor og der var også grillmad, hvis man ville have det. Vi havde jo spiste, men vi ville da gerne have noget at drikke og det fik vi så. Og så var det tid og det viste sig, at jeg havde købt de perfekte billetter, uden at vide det. Selvfølgelig havde jeg på fornemmelsen, at det var godt, men så godt, havde jeg ikke troet. Vi var enige om, at der ville vi gerne sidde en anden gang.

Der var spænding i luften og Gladys Knight og hendes sangere skuffede på ingen som helst mulig måde. Alt kørte på skinner og de sang alle fantastisk – helt fantastisk! Det gjorde det så meget mere frustrerende, at der var problemer med lyden. Der var noget, der slet ikke fungerede. Lyden lød som om den var pakket ind i vat og der var et misforhold med trommerne også. Så når de alle var igang (hvilket jo var det meste af tiden), så forsvandt nuancerne og man kunne ikke høre lyden og instrumenterne forsvandt i en rodet omgang “larm” (i mangel af et bedre ord) og trommerne var alt for fremtrædende. Man kunne godt høre Gladys Knight’s stemme som er alt for kraftig til at forsvinde, men hvad hun sang, var helt umuligt at høre næsten. Så man skulle medmindre, man kendte numrene meget godt et godt stykke hen før man kunne regne ud, hvad man var i gang med, i mange tilfælde. Det var synd og skam for en ellers perfekt koncert både på sanglistesiden og udførslen af samme. Havde det været en ligegyldig koncert af anden karakter, som jeg ikke havde betalt ret mange penge for, og som ikke var en stjerne over stjernerne, ville jeg have været langt mere ligeglad. Men sådan en oplevelse, kan ikke gøres om. Men må gå ud fra, de laver lydprøver, men noget er gået galt. Jeg håber ikke det er salen som sådan, for så skal jeg ikke derind igen.

Jeg har desværre prøvet samme problem med en anden kæmpe stjerne og det var ingen ringere end Michael Jackson i Parken, hvor jeg endte med at udvandre. Man kunne intet høre, som i overhovedet intet. Det var skrækkeligt. Her var det ikke så slemt, og på trods af de problemer, var det en fantastisk koncert og især brændte deres stemmer igennem. Hendes back-up sangere havde også helt utrolige stemmer, hvilket de fik lov at vise i en solo hver. Wow!

Lidt sjovt var det, at de også sang et lille medley af Prince. Blandt andet Purple Rain. En sang jeg har set udført live også af Prince på hans Purple Rain Tour. Noget Gladys Knight gjorde ganske som Prince var, at hun intet ekstra nummer gav. Det hun gik, var hun gået. Desværre, for jeg tror vi var mange, der gerne ville have haft hendes selskab længere. Men halvanden time for fuld skrue, er altså også flot af en dame på 74 år. Jeg bukker mig i støvet og føler jeg virkelig har mødt en kejserinde.

Men de ødelæggende elementer kommer vi desværre ikke udenom, og jeg kan se, at den anmeldelse (kan kun læse starten) Politiken har skrevet, også bærer præg af det. De har givet koncerten 3 stjerner i modsætning til The Guardian, som flyder over af begrejstring (se links) og stjerner, så der har hun altså ikke haft lydproblemer. Spillisten kan du læse i artiklen fra The Guardian, som beskriver den.

Efter koncerten ville vi gerne have en drink. Indenfor var der meget larmende musik. Ikke at der var noget galt med musikken, som var rigtig god, men volumen!! Om de var ude på at gøre os døve, få os til at gå eller hvad ved jeg ikke. Hvis vi skulle gå, så var det jo selvmodsigende, at servere der. Hvis de vil have folk til at blive og få en drink indenfor, så skal de dælme skrue ned. Man kunne ikke høre, hvad man selv tænkte. Så det var en ting, der kunne forbedres. Vi kunne ikke holde det ud, og fortrak udenfor og håbede, man stadig kunne købe noget udenfor. Det kunne man og den brasilianske sanger var der sørme også stadig. Derude skete der det vilde, at vi mødte nogle andre gamle venner. Så jeg mødte en veninde, jeg har ledt efter, som jeg mistede forbindelsen til for ca. 20 år siden, og som jeg har ledt efter. Det viste sig, hun havde tænkt på mig ugen før. Vildt. Vi var rigtig glade for at se hinanden. Nu fik hun mit nummer og ville ringe til mig, så det håber jeg, hun gør. Så det var mere dejligt selskab. Vi fulgtes mod byen. De ville videre i byen, men jeg skulle hjem og det skulle min veninde 1 også. Så jeg var hjemme da klokken var midnat efter en dejlig og lang aften.

Links:

  • Souls, Østerbro
  • Gladys Knight Website
  • Gladys Knight on Wikipedia

  • Artikler:

  • 23rd. June 2019 – The Guardian – Gladys Knight review – empress of soul whips her crowd into euphoria