Status ovenpå weekenden

Nicolaj Stott vinder på Saw Box Carlras, som blev en af to sejre for samme ejer, som i sagens natur var lykkelig

Så blev det mandag og endnu en uge er begyndt og vi er midten af juli. Jeg kan ikke følge med! Det går for stærkt, men jeg prøver at presse lidt oplevelser ud af sommeren. Ret beset, skulle jeg have været til Svensk Derby i går, men det blev for meget, så jeg blev hjemme, og det var en god beslutning. Jeg så på computeren og sorterede og ordnede fotos, skrev blog og hyggede mig her med det. Der var heller ikke de store overraskelser i dagens hovedløb, men man ved jo aldrig og det er jo altid sjovt at tage fotos. Men jeg har som vides rigeligt med fotos, der skal ordnes.

Lørdag var det Derby Trial på banen, og det gik godt, men det var aftenløb, så det blev relativt sent, inden jeg var hjemme. Sen aftensmad blev stegte ris med et glas rosé på altanen. Men jeg kunne ikke falde i søvn, og det lykkedes først henad 3-tiden, så godt, jeg ingen steder skulle og kunne tage det i mit tempo.

I dag var jeg godt nok også træt, da jeg vågnede, men jeg sov nogenlunde længe og da jeg endelig kom igang, gik det okay. Dagen er gået med rengøring, opvask og nussen her online også. Sådan lidt af hvert, som jeg godt kan lide det. Iøvrigt skal jeg lige huske at nævne den nye cykel – jeg ELSKER min elcykel, det er det bedste, jeg har gjort for mig selv længe!!

Nu vil jeg foreløbig ønske jer en god uge….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.